Premiere med Folk i Hønsehuset

Mandag 17. februar 2020 kl. 15:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Premiere med Folk i Hønsehuset
Stephen Fearing og M. C. Hansen diskede op med gode countrynumre, fantastisk guitarspil og fortællinger fra sit liv med musik.

Premiere med Folk i Hønsehuset
I torsdags havde Kamma og Aleks fra Møllegården på Eskilstrupvej mellem Rønnede og Tappernøje premiere med deres nye tiltag - Folk i Hønsehuset.
Det blev en stemningsfyldt aften med countrymusik og gode fortællinger.

I flere år har der, med stor succes, været arrangeret Kulsvierfestival og Sommersang på arealerne ved Møllegården, og nu afholdes der også koncerter i Hønsehuset med folkemusik og country med plads til ca. 50 gæster.

Hønsehuset er normalt "klubhus" for Kulsvierlauget, men er altså nu blevet indrettet med en lille scene til disse små koncerter. Lokalerne egner sig faktisk rigtigt godt til dette. Lyd og lys fungerer godt og musikerne er rigtig tæt på gæsterne. Bagtæppe på scenen er også hængt op - naturligvis med masser af høns på.

Ideen med Folk i Hønsehuset startede efter sidste års Sommersang på Møllegården, hvor Aleks kom på ideen - om man dog ikke kunne lave intimkoncerter med folkemusik i hønsehuset. Jeg har rammerne hvis du finder musikerne... sagde Aleks til hans medarrangør M. C. Hansen og sådan blev det.

Der bliver 6 koncerter i år og den første var i torsdags med canadiske Stephen Fearing, som førte os igennem en række fortællinger om sit liv med musik, flotte countrynumre og fantastisk guitarspil, i øvrigt sammen med samme M. C. Hansen som er en del af hans band på touren gennem Europa. Efter koncerten på Møllegården drog man videre til Tyskland og Holland.

Næste forestilling bliver torsdag den 26. marts kl. 19.00 hvor Søren Krogh med band besøger Hønsehuset på Møllegården, men med succesen i torsdags skal man nok være hurtigt ude for at få billet.


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
- Hanne vil gerne sige tak - men til hvem?
- Flere smittefrie konsultationer på vej i Region Sjælland
- Ny køreplan for Østbanen
- Faxe Kommune og Business Faxe i tæt dialog
- Ny hjemmeside fra FaxeHandel
- Præstens Klumme: Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære løsninger
- Per er ny vinmand hos Meny i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst