Gå i skole hjemme via Skolen Online

Onsdag 19. februar 2020 kl. 10:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gå i skole hjemme via Skolen Online
Tanja Schjellerup fra Haslev har udviklet Skolen Online

Tanja Schjellerup, der bor i Haslev, har udviklet et helt nyt undervisningskoncept, der både reformerer og understøtter den traditionelle undervisningsform.

Tanja Schjellerup fortæller at Skolen Online nok primært henvender sig til børn i „gråzonen” - altså de mange børn der ikke rigtigt passer til traditionel undervisning i en almindelig skole - og heller ikke i en specialskole eller specialklasse.

Kort fortalt går Skolen Online ud på at man undervises via computeren. Hver enkelt elev bliver tilknyttet en klasse og når skoledagen starter, logger man på Skolen online, og så sidder man i sin „klasse” - altså så man kan se og høre læreren og de andre elever.

Skolen Online har ligget klar siden efteråret, med undervisningsplaner og andre aktiviteter, men det er først ved skoleårets start til august, at den nye skoleform for alvor „går i luften” - ligesom det primært vil handle om elever der går i 7. til 9. klasse.

Der har været stor interesse omkring Skolen Online fra flere kommuner, fortæller Tanja Schjellerup, og det kunne måske godt hænge sammen med, at det er billigere for en kommune at bruge Skolen Online frem for en specialskole eller specialklasse.

Ikke en discountløsning

Hvis det nu er billigere, er der så tale om en discountløsning, hvor en kommune kan dække sig ind med „jamen vi tilbyder skam undervisning til alle”?

- Nej, der er ikke tale om discount, blot en helt anden måde at gribe tingene an på, siger Tanja Schjellerup. Vores helt klare mål er at sikre at alle børn kan få en god uddannelse og en fed fremtid.

Derfor tager Skolen Online sig ikke kun af undervisning via computeren. Man mødes også fysisk ansigt til ansigt med sin klasse.

- Der vil løbende være ture og sammenkomster hvor lærere og elever mødes, ligesom vi tilbyder mentorer der fysisk møder eleven, hvis vi, sammen med den enkelte kommune, vurderer at det er der behov for, hvis alt skal lykkes, siger Tanja Schjellerup.

Skolen Online vil samarbejde med klubber og foreninger, så den enkelte elev kommer ud blandt andre børn og unge - Skolen Online foregår altså ikke kun i den virtuelle verden, men også i den virkelige verden.

Udover at tilbyde konceptet til kommuner, vil forældre også kunne købe enkelte løsninger hos Skolen Online - altså hvis ens barn har brug for lidt ekstra hjælp i et fag eller to.

Og skulle man være i den situation, at man, som familie, ikke har råd til at bruge Skolen Online, er der mulighed for at få et stipendium. Det er virksomheder og enkeltpersoner, der støtter Skolen Online, så de har mulighed for at yde stipendier.

Tanja Schjellerup har flere uddannelser i rygsækken. Først og fremmest er hun uddannet lærer, men hun har også en cand. pædagogisk filosof grad (på engelsk er det en master of arts).

Man kan læse mere om det nye uddannelseskoncept på hjemmesiden www.skolenonline.dk

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
- Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek
- Y’s Men aflyser cykelløb
- Jo, der er stadig fartkontroller
- To lokale valgt til Møns Banks repræsentantskab
- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
- Hanne vil gerne sige tak - men til hvem?
- Flere smittefrie konsultationer på vej i Region Sjælland
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst