Glad jazzaften i Ældresagen i Haslev

Fredag 21. februar 2020 kl. 10:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Glad jazzaften i Ældresagen i Haslev
The Spirit of New Orleans underholder i Haslev

Man kan godt gå og glæde sig til onsdag den 18. marts fra kl. 19 til 21, hvor der igen bliver arrangeret jazzaften i Kultunariet på Søndergade i Haslev.

Det har været en stor succes de tidligere jazzaftner, og der er ingen tvivl om, at det bliver det også denne gang. For det er lykkedes at få fat i et af de bedste folkelige jazzbands, nemlig „The Spirit of New Orleans”.

„The Spirit of New Orleans” er i dag ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik, dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende. Orkestret spiller ragtime, blues, marcher, love-songs, evergreens, egne kompositioner og gospel og spirituals af høj kvalitet.

Udover de musikalske kvaliteter, lægger orkesteret stor vægt på at skabe stemning gennem en god kontakt til publikum med musik og sang langt ud over scenekanten.

Orkesteret blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen. Baggrunden for dannelsen var ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen.

Orkesteret udviklede sig hurtigt til det, gruppen er i dag: ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil.

„The Spirit at New Orleans” har med stor succes optrådt med internationale solister, ligesom de enkelte musikere har været solister i andre bands.
Orkesteret har været på utallige turneer. Givet flere hundrede koncerter rundt om i danske og udenlandske kirker, koncertsale, jazzklubber, jazzfestivaler, medvirket i radio og TV og udgivet flere bånd og CD-er.

Orkestrets medlemmer er alle rutinerede musikere, som også gennem årene har spillet i andre sammenhænge med andre bands. Bandet består i dag af Preben Nissen: Trombone, piano og vokal, Carsten Henningsen: banjo, guitar og vokal, Stig Nielsen: saxofon, Jan Schiöpffe: trommer, og Kim Holm Nielsen: bas.
Så kom og få en glad jazzaften.

Det koster kun 125,- kr for medlemmer og for ikke-medlemmer 150,- kr – incl. sandwich, og der kan naturligvis købes drikkevarer.

Man kan tilmelde sig senest den 11. marts kl. 11 på tlf. 2174 3590.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
- Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek
- Y’s Men aflyser cykelløb
- Jo, der er stadig fartkontroller
- To lokale valgt til Møns Banks repræsentantskab
- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
- Hanne vil gerne sige tak - men til hvem?
- Flere smittefrie konsultationer på vej i Region Sjælland
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst