Super butik, men...

Tirsdag 11. februar 2020 kl. 15:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Super butik, men...
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Som omtalt i nærværende avis blev Super-Brugsen i Hylleholt udråbt til årets butik. Som daglig kunde er jeg enig i hyldesten. Køber hver dag både mælk, havregryn, tobak og andre livsnødvendigheder i min Brugs.

Køber som regel én ting ad gangen, thi i min alderdoms ensomhed er det dejligt at møde de friske og søde medarbejdere, som så afgjort fortjener ros for smil og engagement.

Derfor piner det mig, at vejen til Super Butikken kan kaldes ben- brækker stien, thi her og der er fliserne vokset op af fortovet og andre steder er der huller i asfalten. Personligt er jeg godt gående og hopper fint over fælderne, men det hænder, at jeg følges med en rollator-kunde og ser elendighederne gennem hendes øjne.

Én af mine andre rollator-damer med 86 år på bagen kæntrede på fortovet i nærheden tilbage i december. Det kostede brækket lårben og hofte. Opereres måtte hun med både søm og skruer, men nu er den seje dame atter ude med sin rollator og villig til at dele sit lange livs erfaringer med alle og enhver.

Hvorvidt det er kommunen eller grundejerne, der har ansvaret for at holde fortovet fri for både huller og cyklister, aner jeg ikke, men hvis det er grundejernes ansvar, må kommunen tage den vrede kasket på og forlange det nødvendige.

Omvendt kunne grundejerne jo true borgmesteren til at fatte spaden, ja VIVE la Demokrati, men primært burde den sikkert yderst kompetente brugsuddeler naturligvis gribe telefonen og afklare ansvarsfordelingen mellem butik, grundejer og kommunen så rollatorkunderne kan færdes uden at kæntre i hullerne
I øvrigt havde hundevagten været på spil i selvsamme uge. Et helt minefelt blev udlagt ved Brugsens hundekrog om fredagen. Allerede samme dag var der kunder, som henledte personalets opmærksomhed på miseren, som i weekendens løb viste tydelige tegn på, at både fødder og cykelhjul havde ramt de brune landminer, der kunne inspirere en vittig sjæl til et nyt navn for årets butik i et Coop distrikt med 41 konkurrenter; Gylleholt Brugs.

Nå her mandag viste Superuddeleren sig som værende i besiddelse af de nødvendige kompetencer, til afrensning af fortov med udtrådte plamager.
Nu venter vi på, om han også er mand for sin hat, når det kommer til det mere indviklede juridiske halløj om ansvaret for flise og anden belægning på vejen til Superbrugsen, thi det er dog bedre med glade kunder end brækkede ben.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Til Brian og Jette, Mesterbageren
- Mesterbageren vil bare høre andres mening...
- Borgerforslag - bør antallet ikke være mindre?
- Super butik, men...
- Kvalitet i sagsbehandlingen
- Hold nu toget på skinner
- Vi skal have skinner og tog på Østbanen
- Faxe Kommune bør ikke være reguleret af boligloven
- Konservative: Østbanen skal være traditionelt tog
- Så kom bussen på banen igen - Østbanebussen...
- Enhedslisten siger nej til busser i stedet for tog
- Er Østbanen på vej i den politiske syltekrukke?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst