Hold nu toget på skinner

Onsdag 5. februar 2020 kl. 13:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hold nu toget på skinner
Indlæg af:
Ove Pygh Wilche
Rødtjørneparken 15
4660 Store Heddinge


Så er der igen lagt op til, at tingene skal udskydes på ubestemt tid. Anledningen er, at Østbanens skinner er ved at være udslidte, hvorfor en udskiftning og opgradering er tiltrængt. Udgiften til dette arbejde anslås til 660 mio., hvilket er et betragteligt beløb, og det er da også forståeligt, at der er anledning til at overveje situationen.

Men forslaget om at togene udskiftes med BRT køretøjer er helt uforståeligt. Umiddelbart kan det virke som en fremtidssikret løsning, men den bliver ikke billigere end at skifte skinnerne. Det er jo sådan, at der skal et omfattende anlægsarbejde, ikke mindst på Køge station, til før alt er klar.

Samtidig er det sådan, at Østbanen råder over tog ikke BRT-køretøjer, hvilket vil sige, at der skal anskaffes rullende materiel, hvis man vælger BRT løsningen. Man kan derfor gå ud fra, at omkostningerne til denne løsning vil overstige udskiftningen af skinnerne.

Hertil kommer at skinnerne kan opgraderes, så toget kan køre med 120 km. i timen, og på sigt kan der indsættes el-tog, i takt med at togene udskiftes. Desuden er det sådan, at Østbanen i fremtiden skal servicere strækningen fra Køge til Roskilde, som er en jernbane. Derfor er det sådan, at hvis Østbanen bliver BRT-løsning til Køge, skal der skiftes fra bus til tog, hvilket medfører længere rejsetid.

Endelig er det jo sådan, at toget tilbyder rigelig med plads til cykler og barnevogne, ligesom den større komfort betyder, at man får en bedre oplevelse, end man gør i en bus. Der kan derfor ikke være nogen tvivl, lad os få toget tilbage på skinner igen.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tiltrækning, oplysning og forskønnelse
- Ring mig op
- Lyt til statsministeren - sæt arbejdet med renovering af Østbanen i gang
- Små erhvervsdrivende savner akut hjælp
- Indsamling, indsamling
- Hvad med brinttog?
- Faxe Kommunes unikke natur truet af grøn energi
- Til Brian og Jette, Mesterbageren
- Mesterbageren vil bare høre andres mening...
- Borgerforslag - bør antallet ikke være mindre?
- Super butik, men...
- Kvalitet i sagsbehandlingen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst