Donation til Mænd og Kræft og Mænds Mødesteder fra Dansk Broder Orden i Haslev

Mandag 3. februar 2020 kl. 15:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mænd og Kræft og Mænds Mødesteder modtog hver 6000 kr. Fra venstre Ledende Mester, Steen Hvenegaard, Alland Holm fra Mænd og Kræft, Ceremonimester Jan Tuborg, Torben Kastholm fra Mænds Mødesteder og 1. vikarmester Carsten Johansen.

Haslev: Søndag i sidste weekend var medlemmerne af Dansk Broder Orden i Haslev samlet for at overrække donationer til to lokale foreninger; Mænd og Kræft samt Mænds Mødesteder.

Det blev til 6000,- til hver af de to foreninger - penge, som medlemmerme af Dansk Broder Orden havde indsamlet ved private bidrag.

Alland Holm fra Mænd og Kræft takkede varmt for pengene.
- De vil bestemt gøre en forskel for vores medlemmer og vores sociale arrangementer, sagde han og lovede at vende tilbage til Broder Ordenen for at holde foredrag ved en senere lejlighed.

Også Torben Kastholm fra Mænds Mødesteder takkede for de kr. 6000,-. De ca 26-27 medlemmer af foreningen kan nu se frem til bl.a. ny udsugning og værktøj til træskærerværkstedet og medlemmerne af Dansk Broder Orden kan også fra den kant se frem til et foredrag.

De tre lys
Inden overrækkelsen af donationerne var der rundvisning for inviterede gæster i Broder Ordenens lokaler, hvor Steen Hvenegaard, der er Ledende Mester, fortalte om Ordenens historie, værdigrundlag, og opbygning. Han kunne f.eks. fortælle, at Ordenens tre lys i hvid, gul og rød symboliserer hver deres stadie.

Det hvide lys repræsenterer lærling, renhed og uskyldens farve. Det gule lys er svendens, idet det står for usikkerheden og overgangen. Det røde lys er kærlighedens og Mesterens farve.

Medlemmerne af Dansk Broder Orden i Haslev mødes hver torsdag aften. Afdelingen har eksisteret siden 1949, hvor det endelig lykkedes en række Haslev-borgere at få oprettet en lokal afdeling, efter i mange år at have hørt til Roskilde-afdelingen.

60 års jubilæum
På landsplan er der 850 medlemmer af Dansk Broder Orden fordelt på 17 byer. I Haslev-afdelingen er der 57 medlemmer, hvor det ældste medlem, Knud V. Nielsen netop nu - den 4. februar - kan fejre 60 års jubilæum. Knud V. Nielsen er dog ikke længere i stand til at deltage i de ugentlige møder pga. sygdom.

Da Knud V. Nielsen blev optaget i Ordenden i 1960 var han i midten af 30’erne. Dengang var der ikke noget usædvanligt i, at også yngre mænd blev en del af en loge. I dag er gennemsnitalderen for et medlem i Ordenen ca 60 år, og nye medlemmer er ofte i slutningen af 40’erne.

Samtidig er medlemstallet faldende, og det ærger Steen Hvenegaard, der gerne så, at flere mænd fik øjnene op for det at være medlem af en loge. For Ordenen er meget mere end et møde hver torsdag. Det er et sammenhold ud over det sædvanlige, hvor medlemmerne - der kommer fra flere forskellige samfundslag - passer på hinanden. Også uden for logens mure.

Også blandt kærester og koner til Ordenens medlemmer findes der et godt sammenhold. Siden 1958 har der eksisteret en dameklub, hvor man mødes den første og tredje onsdag i måneden.

- Så tager vi til foredrag, holder hyggeaften eller tager på ture. Og en gang om året inviterer vi mændene på en god middag, fortæller Lone Andersen, der er medlem af Dameklubben og også var mødt op for at overvære donation til Mænd og Kræft og Mænds Mødesteder.

Af Birgitta Kristina Carlberg

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Guldgravning for børn på Haslevs nye ”strand”
- Politiet efterlyser fortsat Frederik Dal Hansen
- Hvem skal have årets handicappris?
- Haslev: God snak om trafikkultur
- Har ikke tabt en hjemmekamp i næsten to år
- Nu er man gået i gang med Viften 2 i Haslev
- Per Nøddebo er blevet guvernør i Rotary Sjælland
- Den allerførste translokation på FGU i Faxe
- Sommertennis og landsholdsspillere i Haslev
- De blå Haslevspejdere har været på Sommerspejd
- Massage og wellness på den skønne naturlejrplads
- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst