Herremiddag på Hesede Hovedgård

Torsdag 6. februar 2020 kl. 08:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Herremiddag på  Hesede Hovedgård
Kødet, der bliver serveret til herreaftenen er fra dyr er af racen Galloway

Haslev: Lørdag den 7. marts klokken 18.00 kan - både herrer og damer - komme til herremiddag på Hesede Hovedgård lige uden for Haslev.

- Vi kalder det herremiddag, fordi det tit er mænd, der er vilde med oksekød og kraftige vine. Men alle, der kan lide det, er hjertens velkomne, selvfølgelig også kvinder, fortæller Claus Krüger fra Hesede Hovedgård.

- Det er muligvis politisk ukorrekt og helt klimaforkert, men vi vover pelsen: Vi har sammensat en aften, som næsten er bedre end juleaften. Overskrifterne er lokalt opdrættet oksekød med en helt speciel historie og fantastisk smag. Hertil kraftige vine fra en italiensk vinmager af første klasse. Kødet er lagt i hænderne på en dygtig lokal kok. Det kan kun blive godt, fortsætter Claus.

Lokalt bæredygtigt oksekød
Kimen til denne aften blev lagt i sommer, da et par gæster besøgte Galleriet på Hesede Hovedgård og faldt i snak med værtsparret om mad og vin og iværksætteri. Det stod hurtigt klart, at begge parter havde et stort fællesskab i kærligheden til mad, der er produceret med passion og omhu.

Og det viste sig, at gæsterne havde kastet sig over deres egen opstartsvirksomhed, nemlig Babberup Gammelgaard – Oksekød og Gårdbutik, som ligger i Babberup ved Dalby. Det er Lotte og Hans-Christian, som står bag denne virksomhed, og selvom de producerer kød, har de stort fokus på bæredygtighed, idet dyrenes foder blandt andet består af frugt, grønt og brød, som er i overskud hos lokale leverandører, der tæller alt fra private til supermarkeder.

Der er også fokus på, at dyrene skal have det godt, og det kan man smage. Alle dyr er af racen Galloway, som er kendt for sit smagfulde saftige kød, der blandt andet skyldes, at racen vokser langsomt. Lotte og Hans-Christian kommer også til middagen og fortæller om deres tanker med det helt specielle opdræt.
Besøg af italiensk vin-mager

Men det er ikke kun producenterne at oksekødet, der kommer. Producenten af de italienske vine, der skal smages, kommer også og vil fortælle om sine vine.
Hesede Hovedgård lægger stor vægt på gode vine og har siden starten arbejdet tæt sammen med et par gode danske importører. Den ene samarbejdspartner, Asger fra Piccola Enoteca Italiana, har man allerede ved to vinsmagninger kunne støde på, og et stort udvalg af hans vine er at finde i husets lille, men udsøgte vinkælder.

Det er også Asger, der indgående kender de små dygtige producenter, som han vælger at samarbejde med. Specielt til denne herremiddag har han formået at få Paolo fra Cascina Amalia til at komme og fortælle om markarbejdet, vinificeringen og kælderarbejdet og naturligvis selve vinene. Vinene er fra øverste hylde, og der er fuld smag for pengene.

Man kan finde detaljer om pris og tilmelding på Hesede Hovedgårds hjemmeside. www.hesedehovedgaard.dk/mad-vin/.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tænd lys eller få tændt lys påskenat
- Børn & Dyr på Bregentved er aflyst
- Børnene savner helt vildt deres venner
- Musikalsk underholdning på plejehjemmene - se video
- Det bliver en mærkelig sommer
- Truede med kniv
- Kæmpe cykelløb omkring Faxe aflyses
- Haslev Festdage udskydes
- Farvel til en rigtig brandmand
- 22 knuste vinduer
- Stjal skrabelodder i Rønnede
- Naya fra Dalby er udtaget til Europamesterskabet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst