Konservative: Østbanen skal være traditionelt tog

Torsdag 30. januar 2020 kl. 14:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Konservative: Østbanen skal være traditionelt tog
Debatindlæg: Det Konservative Folkeparti melder klart ud, vi vil arbejde for en løsning på Østbanen, som bliver en traditionel TOG løsning - som kører på skinner.


Vi har helt fra start været for en bevarelse og renovering af Østbanen, som vi ser som en livsnerve for Køge, Faxe, Stevns kommuner.

Vi har presset på for at sikre pendlernes forhold, som især siden december har været stærk kritisable.

I forbindelse med den nye tanke om BRT Busser, som Trafikministeren og Regionsformanden meldte ud for ganske nylig, er vi endda meget skeptiske om denne uprøvede løsning på transport i det åbne land kan sikre den fornødne komfort, regularitet, frekvens og ikke mindst hastighed frem til de trafikale knudepunkter, så vore pendlere ikke fravælger den kollektive trafik.

Vi har bakket op om en undersøgelse af BRT, men vores ambition er det er til udbygning på nye ruter, ikke som erstatning på allerede eksisterende ruter, så erfaringer med denne type kan blive draget uden nævneværdig gene for pendlerne.

Vi anerkender, at renovering af skinnerne er en omkostningstung løsning, men til gengæld er den holdbar mange år fremad. I Danmark har vi erfaring for, hvad det vil koste at drive togbane som virker. Det er bedst, når man vil sikre regulariteten. Toget er pt. Den transportform som er mest klimavenlig, hvilket også skal medtages i betragtningen.

Løsningen haster, vores pendlere lider, derfor en opfordring om at trække i arbejdstøjet, og få startet processen op med at skifte banelegemerne i en fart, og ikke vente på eventuelle trafik forlig ude i fremtiden.

Christian Wedell-Neergaard
Gruppeformand, Region Sjælland

Mads Andersen,
Byrådsmedlem, Køge Kommune

Per Hovmann, Regionsrådsmedlem, Region Sjælland

Brigitte Klintskov Jerkel, MF,
Region Sjælland

Mikkel Lundemann Jensen
Byrådsmedlem, Stevns Kommune

Michael Christensen,
Byrådsmedlem, Faxe Kommune

Allan Tirsgaard Larsen
Kandidat, Faxe Kommune

Keld Holm
Formand, Storkreds Sjælland

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Til Brian og Jette, Mesterbageren
- Mesterbageren vil bare høre andres mening...
- Borgerforslag - bør antallet ikke være mindre?
- Super butik, men...
- Kvalitet i sagsbehandlingen
- Hold nu toget på skinner
- Vi skal have skinner og tog på Østbanen
- Faxe Kommune bør ikke være reguleret af boligloven
- Konservative: Østbanen skal være traditionelt tog
- Så kom bussen på banen igen - Østbanebussen...
- Enhedslisten siger nej til busser i stedet for tog
- Er Østbanen på vej i den politiske syltekrukke?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst