Der venter to spændende uger i Boghuset i Faxe - mest for børn

Onsdag 5. februar 2020 kl. 10:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Der venter to spændende uger i Boghuset i Faxe  - mest for børn
Ann-Sofia Christiansen glæder sig til at få besøg af en masse børn i Boghuset i Faxe

I de to kommende uger sætter Ann-Sofia Christiansen fokus på spændende børnebøger i Boghuset i Faxe - og laver samtidig workshops og konkurrencer med fine præmier. Alt sammen et led i hendes afsluttende eksamen som boghandler.

De to uger - uge 7 og 8 - er kulminationen på et længerevarende projekt, der tog sin begyndelse for nogen tid siden. Ann-Sofie ville nemlig gerne vække børns interesse for at læse bøger, fordi hun selv ikke læste bøger da hun var barn.

Årsagen til at hun ikke læste bøger, fandt hun først ud af da hun var 16 år og lige var startet på handelsskolen. Det viste sig nemlig, at hun var ordblind, hvilket afholdt hende fra at læse. Skolen hjalp hende med problemet, og i dag elsker hun at læse bøger.

- Det kan da godt være at bogstaverne stadig driller lidt en gang imellem, men det afholder mig altså ikke fra at læse en masse, siger Ann-Sofia.

Da hun så skulle i gang med sit eksamensprojekt, tænkte hun at det skulle handle om børn og bøger. Derfor tog hun kontakt til Lone Falch Hansen der er læsevejleder på Rolloskolen i Faxe og lærer for 3.B.

Ann-Sofia besøgte klassen, fik en snak om det at læse, og medbragte senere forskellige bøger, som klassen skulle læse - og anmelde. Der var forskellige bøger at vælge mellem - fra letlæselige bøger, til dem der krævede lidt mere, men fælles for alle var, at de var spændende at læse.

Uge 7 og 8 - to spændende uger i Boghuset

Hvad der kom ud af 3.B’s anstrengelser kan man se i Boghuset i uge 7 og 8. Og samtidig kan man se de bøger klassen læste, og måske selv få lyst til at købe en af bøgerne - eller få sine forældre til at købe den...

I uge 7, altså i næste uge, kan man deltage i en sjov quizz, og være heldig at vinde en fin præmie.

I ugen efter, fra mandag til lørdag, er der tegneworkshop. Staedtler stiller farver til rådighed, og så er det bare at komme i gang med at tegne.

Om onsdagen i uge 8, og det er den 19. februar, er der en helt speciel tegnekonkurrence. Her skal man tegne „Gangsterfarmor” - og får muligheden for at vinde bogen af samme navn. „Gangsterfarmor” var iøvrigt én af de bøger 3.B læste og anmeldte.

Når de to uger er gået skal Ann-Sofia Christiansen evaluere hele det lange forløb, og fremlægge det til en eksamen i april måned - og så er hun uddannet boghandler. En meget kompetent boghandler endda, for hun har også en bachelor i engelsk og marketing fra Syddansk universitet.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Enten eller...
- Flere trafikuheld spærrede motorvej
- Dorthe Nøddebo Pedersen fejrede 50 års jubilæum
- Vred - børneteater i Haslev
- BRT-busser er en god idé i byerne, men er det også en god idé på Østbanen?
- Mænds Mødesteder med mange nye tiltag
- Verdens Gang: S-tog til Faxe Ladeplads og Rødvig
- Tilbygning til Kirkehuset i Haslev indvies på søndag
- Vis flaget med Kræftens Bekæmpelse
- Hvem kan gå på vandet?
- Borgere langt fra arbejdsmarkedet fik nyt håb
- Hør om Gjorslev Gods - på museet i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst