Så kom bussen på banen igen - Østbanebussen...

Torsdag 30. januar 2020 kl. 09:06

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Så kom bussen på banen igen - Østbanebussen...
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen,
Gruppeformand, DF, Faxe Byråd
Prins Buris Vej 19
Karise


Blot en uge efter at Movia’s presseafdeling kaldte det en fejl at Østbanen i forslaget til ny mobilitetsplan var illustreret som en R-bus linje, dukkede busser op igen på scenen, denne gang blot benævnt BRT, Bus Rapid Transit.

Mens BRT muligvis er en god løsning i mange storbyer, mener vi hos Dansk Folkeparti ikke det er løsningen på det akutte problem vi har mht. Østbanen.

For at fastholde bosætningen i Faxe og Stevns må borgerne have tillid til at der er stabil offentlig transport mod Køge og videre nordpå, til både uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, med kort rejsetid, høj afgangsfrekvens og mulighed for at arbejde/studere under rejsen.

Denne tillid kan hurtigt forsvinde hvis Østbanen skal være prøveklud for BRT-systemet på længere strækninger i det åbne land, og få mange til at vælge bilen frem for den offentlige transport.

Omkostningerne ved renovering af skinnerne er store, på ca 650 mio. kr., men dette er for intet at regne sammenlignet med de milliardstore investeringer der er sket ifm. andre infrastrukturprojekter i disse år, som f.eks. Metrobyggeriet og Ringstedbanen. Her er en oplagt mulighed for regeringen til helt konkret at leve op til sine visioner om at man „ønsker et land i balance og arbejder for et sammenhængende Danmark med vækst og muligheder i alle dele af landet” som det så smukt hedder i politikken for landdistrikter.

Der er ikke brug for eksperimenter eller discountløsninger, men derimod at Regionen og Transportministeriet finder en hurtig løsning omkring finansiering af skinnerenoveringen, så Østbanen kommer op på et serviceniveau der sikrer en rimelig betjening af borgerne i Sydøstsjælland, og mulighed for regional udvikling, herunder evt. senere tilslutning til S-togs nettet.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Skriget
- Lokale skal byde på opgaver på Femern
- Farlig følelse af Faxe
- Den gode hyrde
- E-sport i HTT??!!
- Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling
- Østbanen renoveres måske ikke
- Magtfuldkommenhed og rønnebær
- Vi vil indbyde til borgermøde om solceller
- Tunnelanlæg i Karise - tanker om magtfuldkommenhed
- Miljøstyrelsen går soleklart imod byrådsmedlemmernes beslutning
- Omfattende analyse af folkeskolen er nødvendig
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst