Verdens Gang: Gem et lille smil til det bliver gråvejr

Onsdag 29. januar 2020 kl. 09:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Verdens Gang: Gem et lille smil til det bliver gråvejr
Der var en gang noget der hed sne og frost...

Verdens Gang: Gem et lille smil til det bliver gråvejr
Aksel Wolter
Verdens Gang leveres af
Aksel Wolter

Da jeg var dreng skinnede solen meget mere. Om sommeren gik vi i vandet hver dag, når vi var i sommerhus. Om vinteren var der masser af sne og frost. Man skulle passe på, når man gik på fortovene for ikke at falde på vej til skole, og man skulle holde øje med fjender, der lå på lur for at kaste hårde snebolde mod en eller give en „vasker “.

Alligevel var livet godt. Efter skoletid kunne man løbe på skøjter på den af kommunen konstruerede skøjtebane i Nørrebroparken. Vi legede kædefanger og holdt i den anden ende af Lones skøjtebeskytter, så den var ved at smelte ned på grund af forlegenhed og varme følelser.

Vi spillede også ishockey med stave vi selv havde lavet, indtil vi fik en rigtig i fødselsdags- eller julegave. Om aftenen var der lys på banen, og manden, der solgte kandiserede æbler med kokos på toppen kom forbi. Det var mit yndlingsæble, Cox Orange, der var gemt under glasuren. I dag leder jeg efter det i butikkerne. Hvor er det blevet af?

Jeg husker, at det altid var hvid jul, men det har ikke hold i virkeligheden.
Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end 0,5 cm.

Vi har kun haft landsdækkende hvid jul ni gange siden år 1900:
1915 - 1923 - 1938 - 1956 - 1969 - 1981 - 1995 - 2009 - 2010
Ifølge ovenstående oplevede jeg som barn en hvid jul, nemlig i 1956.

Men hvad så med isvintre?

Isvinter er i Danmark en vinter, hvor de indre farvande fryser til og giver problemer for almindelige skibe. De indre farvande omfatter ikke Skagerrak og Vesterhavet, hvor det normalt kun er Vadehavet, der fryser til i en isvinter. Den strengeste isvinter i Danmark i nyere tid var 1941-42, hvor isbryderne var i aktivitet helt til 5. maj.

Meteorologernes definition på en isvinter var, at mindst én af statsisbryderne havde været ude og bryde is mindst én dag. Brugt på fremtiden vil denne definition betyde, at der aldrig mere kan forekomme en isvinter, idet statsisbryderne Isbjørn, Danbjørn og Thorbjørn blev nedlagt 22. marts 2013.

Efter vinteren 2009-10, hvor der ikke blev brug for statsisbryderne, selvom der var en slags isvinter, og hvor de ikke havde været ude siden 1996, blev det i et forsvarsforlig vedtaget at nedlægge dem. Erhvervshavnene har selv isbrydende slæbebåde og kan leje yderligere isbryderassistance, så de havde længe været utilfredse med at betale 20 mill. kr. om året til en ordning, de ikke fandt moderne.

Nu er vinteren væk. I år er foråret startet en måned tidligere end normalt, og de grå, fugtige dage er i overtal. Hvad stiller man op med grå dage? Man skal lære at håndtere dem. At gå ud i dem, prøve at finde en skønhed i regn og rusk. Sætte pris på, at der er varmere indendørs, når man kommer hjem igen, end da man gik ud. Lære, at de varme drikke smager bedre disse triste dage. Og husk, at finde et af de gemte smil frem på disse dage.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst