Borgermøde om Seniorbofællesskab i Faxe Kommune

Torsdag 23. januar 2020 kl. 10:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Borgermøde om Seniorbofællesskab i Faxe Kommune
Indlæg af:
Kim Anker,
Bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti
Villavej 1, Haslev

Vi kommer alle til på et tidspunkt til at tænke over, hvor vi skal bo som ældre. Skal vi blive boende i vores store hus, nu børnene er flyttet hjemmefra, kan vi og vil vi have pligten med at vedligeholde boligen ude som inde? Rigtig mange ældre ønsker at være fri for den til tider store pligt at vedligeholde et stort hus. Kræfterne er måske blevet mindre.

Vi kan se, at flere og flere ældre ønsker at bo tæt på hinanden, hjælpe hinanden, være social - men det handler også om at have det sikkerhedsnet og den tryghed, det giver ved at andre kigger efter en og hjælper, hvor der er behov.

Seniorbofællesskab er netop med til at mindre risikoen for ensomhed og depression og styrke en høj livskvalitet. Vi ser også, at ældre i seniorbofællesskab lever længere og har mindre behov for hjemmepleje.

Nu tager vi næste skridt og har arrangeret Borgermøde om seniorbofællesskab, hvor fire foredragsholdere med meget stor viden og indsigt inden for seniorbofællesskab, vil komme og fortælle.

Det er Max Pedersen, som vel nok er den person i Danmark, der ved mest om Seniorbofællesskaber, undervist og lavet flere rapporter om det.

Lis Skaarup og Mich Ørsted fra Seniorbofællesskabet Klinkebakke i Præstø. Lis Skaarup var med til at opstarte det tilbage i 2004 og de vil fortælle om hvordan det er at bo i et seniorbofællesskab.

Lenno Andersen, projektchef fra OK-Fonden som er en non-profit firma der i dag administrerer over 30 seniorbofællesskaber, vil fortælle om opstart og drift og de bump der evt. måtte være

Flemming Christiansen, Ældresagen. Formand for koordinationsudvalget i Ældre sagen i Faxe kommune og formand for Faxe/Rønnede afdeling, vil fortælle om Ældresagen og deres holdning til seniorbofællesskab

Borgermødet afholdes på Kultunariet, onsdag den 29. januar kl. 19.00 til kl. 21.30, hvor der også er mulighed for at stille spørgsmål efterfølgende.

Behovet i dag er mere end 120.000 seniorbofællesskabsboliger i Danmark. I dag har vi kun omkring 7.000 seniorbofællesskabsboliger. Vi kan se, at udviklingen i Faxe kommune har en stigende udvikling af ældre over de kommende årtier, derfor er det vigtigt, at vi har en række attraktive og funktionelle løsninger til vores ældre.

Boliger kan bygges som andelsboliger, med helt eller delvis offentlig etableringsstøtte, men kan naturligvis også være i en blandet form med andelsboliger og almene boliger med delvis etableringsstøtte.

Men hvor meget der skal være fælles, og hvor meget der skal være individuelt - ja, det skal de selvfølgelig selv være med til at bestemme.

Vi ser en stigende interesse i at opfører seniorbofællesskaber, måske på Grøndalsgrunden, så kom og høre mere på borgermødet, onsdag den 29. januar kl. 19.00-21.30.

Mødet er ikke et politisk møde, men udelukkende informationsmøde om Seniorbofællesskab.

Da der er begrænset pladser, er tilmelding nødvendig, senest søndag den 26. januar, på facebook siden Seniorbofællesskab i Faxe Kommune, eller på kim.anker@yahoo.dk. Men har du ikke fået lavet din tilmelding, så kom og vi ser om der er plads

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Blomsterhilsen til Park og Vej
- Alternativt budget fra S, SF og Enhedslisten
- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
- Natur og turisme frem for vindmøller
- Lokallistens indflydelse på budget 2021
- De nødvendige omfartsveje i Haslev
- Gode konservative aftryk på budget 2021
- Budget 2021 - at turde tage ansvar
- Omfartsvej er hver en krone værd
- Omfartsvej er overflødig og spild af borgernes penge
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst