Den tyske begravelsesplads - se video

Tirsdag 21. januar 2020 kl. 14:17

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den tyske begravelsesplads - se video
Foto: Nikolaj Andersen

Haslev: Ved slutningen af 2. verdenskrig flygtede mange mennesker fra Tyskland, og de tyskbesatte lande til Danmark, og mange tyske soldater blev sendt til lazaretter i Danmark - blandt andet i Haslev.

I marts 1945 beslaglagde tyskerne en masse bygninger i Haslev. Missionshuset, Haslev Højskole, Haslev Landbrugsskole og sportshallen kom til at huse SS-soldater, mens Jernbanehotellet, Statafkroen, Den udvidede Højskole, Håndværkerhøjskolen og Borgerskolen omdannedes til lazaretter for sårede soldater og tyske flygtninge.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN


Missionshotellet blev indrettet som fødeklinik for tyske flygtningekvinder. Eneste store bygning der ikke blev beslaglagt var Haslev Gymnasium.

Med skam må man sige at danskerne ikke behandlede de tyske flygtninge særlig godt hvis de blev syge - derfor indtraf der mange dødsfald, og tyskerne foretog begravelser langs hegnet, men lige udenfor, Haslev Kirkegård.

Efter kapitulationen blev de døde gravet op, og genbegravet på den nuværende plads - indenfor hegnet. Oprindeligt var der begravet 81 soldater og 83 flygtninge.

I begyndelsen af 1960’erne indledte tyske og danske myndigheder forhandlinger om at samle alle tyske begravelser på bestemte kirkegårde.

Tanken om denne flytning mødte en del modstand, men den blev gennemført i 1966. Derfor ligger der nu 241 tyske soldater og flygtninge begravet på „Tyskerkirkegården” i Haslev.

Den tyske organisation „Volksbund Deutshe Kriegsgräberfürsorge” opsatte i 1969 og 70 de nuværende granitkors med inskriptioner. Det er også Volksbund Deutshe Kriegsgräberfürsorge” der betaler for vedligeholdelse af anlægget.

Af Torkild Svane Kraft - kilde: folder fra Haslev Kirke

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem skal have årets handicappris?
- Almost Irish - jyder med den irske lyd
- Bog om Veteranbussen præsenteres
- Racercyklerne sættes væk - mtb’erne støves af
- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst