Konservative bakker op om håndværkerefterskole

Fredag 17. januar 2020 kl. 13:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Konservative bakker op om håndværkerefterskole
Skal der gå efterskoleelever på denne flotte trappe i Haandværkerhøjskolen?

Haslev: Det Konservative Folkeparti i Faxe bakker op om en efterskole i Haslev med fokus på det håndværksmæssige men anerkender, at det kræver en stor indsats fra borgere, virksomheder og kommunen.

Efterskole bliver et aktiv for vores kommune, lyder det fra de konservative.
Først en stor anerkendelse til den gruppe af personer, som i en tid har kæmpet for at samle midler til køb af den gamle Håndværkerskole i Haslev. Det store antal underskrifter fra borgere viser også, at der er opbakning til projektet i lokalbefolkningen, skriver de konservative i en pressemeddelelse.

- En efterskole med fokus på det håndværksmæssige vil slå mange fluer med et smæk. De unge, som overvejer en praktisk uddannelse, får mulighed for at snuse til de praktiske fag, inden de vælger ungdomsuddannelse, udtaler Sidsel Leth Svensson, bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Faxe, og hun fortsætter:

- Måske er vi endda så heldige, at nogle af de unge efterskoleelever får yderligere indblik i de faglige uddannelser via EUC Sjællands praktikcenter på Finlandsgade. Erhvervslivet skriger på faglært arbejdskraft og derfor er uddannelser, der peger i den retning godt for vores samfund og vores lokale virksomheder. Jo flere uddannelsesmuligheder, vi har i vores lokalområde, jo lettere har vi ved få noget gjort noget ved uddannelsesniveauet her i kommunen.

- Efterskoler bliver ofte en del af lokalsamfundet, og der kan udvikles kreative samarbejder omkring f.eks. praktik i lokale virksomheder, åbning af efterskolen for kreative aktiviteter for byens borgere osv. Da jeg var ung og tog min uddannelse i Haslev, var der masser af ungdomsliv i Haslev. Det må der gerne komme igen, siger Sidsel Leth Svensson.

- Engang var Haslev uddannelsernes by, og måske kan Haslev med tiden blive efterskolernes by. Etablering af en efterskole i Haslev vil kunne gøre en forskel for byen og virksomheder, så derfor håber jeg, at alle partier vil bakke op om sagen, slutter Sidsel Leth Svensson.

Tænk kreativt ved etableringen

- Det Konservative Folkeparti Faxe anerkender, at det er en meget stor opgave at skaffe 25-30 mill. i startkapital. Det kan tage pusten fra næsten en enhver borger og mindre virksomhed, indleder Allan Tirsgaard, bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Faxe.

- Derfor må vi tænke kreativt og bringe alle muligheder i spil, så vi kan få skabt grundlaget for, at der kan etableres efterskole med fokus på det håndværkmæssige. Indtil nu har tilgangen været, at der er en bygning, som egner sig til efterskole. Jeg synes, at vi skal vende det på hovedet og tænke, hvordan får vi etableret en efterskole med fokus på det håndværksmæssige, forsætter Allan Tirsgaard.

- En mulighed kunne være, at en efterskole lejede sig ind for en længere årrække i de påtænkte bygninger. Dermed skal der ikke rejses en forholdsvis stor kapital i opstartsfasen. Så vidt jeg er orienteret, vil en efterskole ikke have behov for samtlige kvm. i bygningen. Faxe Kommune kunne evt. leje de resterende lokaler og skabe aktiviteter/undervisningstilbud for grundskoleeleverne i kommunen, da kommunen, så vidt jeg er orienteret, mangler plads til sådanne aktiviteter.

- Således vil der hurtigt kunne etableres et samspil med andre skoler i Haslev, alternativt kunne efterskolen etableres i andre faciliteter i Haslev.
Opstartsgruppens ideer er så gode, at de ikke må ryge i vasken, slutter Allan Tirsgaard.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mæt af dage fældes det store træ ved stationen
- Redaktionen bliver større
- Kulturnatten i Haslev er AFLYST
- Bilvask og løb i Haslev hjælper heksebørn i Nigeria
- Nu kan du købe den flotte Haslev byplakat
- Outlet fejrer et år i Haslev
- Åbent brev til borgmester Ole Vive, Faxe
- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst