Terslev skal være en sund by - Brugsen hjælper

Tirsdag 21. januar 2020 kl. 07:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Terslev skal være en sund by - Brugsen hjælper
Morten Elsøe kommer til Terslev. Han er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, og han er også sundhedsdebattør, kandidat i ernæring, forfatter, foredragsholder og meget mere. Foto: Mia Mortensen

Daglig Brugsen Terslev præsenterer „Terslev Sund By - Det gi´r mening”.

I hele februar måned holder Dagli’Brugsen fokus på sundhed. Det vil de gøre ved at arrangere fælles gå-, løbe-, cykle- og fit­ness­grupper, hvor man sammen vil se, hvor mange kilometer Terslev og omegn kan gå, løbe og cykle i februar samt hvor mange timer man kan bruge på byens fitnessfaciliteter.

Terslev begynder allerede projektet den 30. januar med et brag af et Kickoffmøde. Her har brugsen inviteret Morten Elsøe til at holde et foredrag - Det fedmefremmende samfund.

I dette foredrag får man, ifølge arrangøren, det overraskende svar på, hvorfor så mange pludselig er blevet overvægtige og man lærer hvordan den forståelse kan omsættes til vægttab - og til at man sammen knækker fedmekurven i Danmark.

Foredraget, der er for alle, er gratis.

Herefter bruger man hele februar måned på, at gå, løbe og cykle alle de kilometer man kan, og se hvor mange time man samme kan lægge i fitnesstræningen. Alt dette kan foregå i grupper som Brugsen arrangere eller individuelt når det passer den enkelte.

I grupperne, vil der være lokale instruktører fra Terslev Gymnastik og idræts forening.

Den 12. marts afsluttes projektet med et madfællsskab, hvor man ikke kun spiser sammen. Man laver den også sammen.

Man kan tilmelde sig på facebook, www.terslev.dk og i Dagli’Brugsen.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Redaktionen bliver større
- Kulturnatten i Haslev er AFLYST
- Bilvask og løb i Haslev hjælper heksebørn i Nigeria
- Nu kan du købe den flotte Haslev byplakat
- Outlet fejrer et år i Haslev
- Åbent brev til borgmester Ole Vive, Faxe
- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
- Når bibelen er bedst