Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole

Onsdag 15. januar 2020 kl. 18:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Twiins underholder på Waldemarsbo Efterskole - og du er velkommen. Foto: Susanne Øhrgaard

Faxe Ladeplads: Igen i år er Waldemarsbo Efterskole med i Danmarks Indsamlingen. En af skolens mange tiltag er en koncert den 23. januar, hvor alle er velkomne.

Men hele januar arbejder efterskoleeleverne med forskellige projekter og beskæftiger sig med emnet „Børn på flugt”. Hver dag til morgensamling bliver eleverne præsenteret for oplæg, små film eller andet, der tager udgangspunkt i Danmarks Indsamling, hjælpeorganisationerne og dette års tema, som er „Børn på flugt”. Linjefagene arbejder med forskellige projekter alt afhængig af, hvilket linjefag det er.

- På linjefaget Håndværk & design sætter vi bl.a. cykler i stand, der skal sælges på vores auktion, udtaler Nis Friderichsen, der er lærer på efterskolen. Planen er også at vi skal lave nogle fuglehuse. Hvor mange det bliver til ved vi endnu ikke. Vi har også en lærerstuderende, der skal stå for et helt nyt projekt, som vi glæder os meget til at følge med i.

På teaterlinjen arbejder de med et lille teaterstykke. Medielinjen har bl.a. lavet en støttefilm, som snart kan ses på skolens Facebookside. Dyr og naturlinjen laver flotte kort med dyremotiver og fuglekugler m.m. Grøn linje laver de altid populære trærensdyr og sælger Aloe Vera og ørepineplanter.

Idrætslinjen vil arrangere et cykelsponsorløb, med en rute som eleverne indsamler det sponserede beløb pr. runde de kører. Sidste år gav denne aktivitet omkring 10.000,- kr. alene.

Sidst men ikke mindst, så har kunstlinjen før jul arbejdet med forskellige kunstprojekter, hvor nogle af disse vil blive sat på auktion til det forældrearrangement der afslutter det hele lørdag den 25. januar.

Her vil der være boder med alle de forskellige produkter, der vil være auktioner, samt teater og film. Så der er i den grad noget af se og forholde sig til på efterskolen for tiden.

Støttekoncert

Waldemarsbo ønsker igen at inddrage lokalbefolkningen og følger derfor op på succesen fra sidste års støttekoncert med duoen Twiins.

Torsdag den 23. januar kl. 19.30-20.30 giver duoen derfor koncert. Twiins, som består af tvillingerne John og Kurt Poulsen, udkom sidste år med albummet „Tosomhed med turbo på”.

Op igennem 90’erne spillede de sammen med Michael Falch i bandet „Nye rejsende”. De har gennem det sidste års tid også optrådt med bandet „Elvis in the Backseat”, der er Rock’n’Roll for fuld musik.

Så udover god musik, røverhistorier og anekdoter fra „tiden på landevejen” vil koncerten på Waldemarsbo være en akustisk oplevelse med et smil på læben. Og uden at love for meget, så kommer der nok også et nummer eller to med Elvis, da The King har en helt særlig plads i familien Poulsens hjerter.

Så ønsker man både at støtte og høre god musik, så koster det 75,- kr. som ubeskåret går til Danmarks Indsamling 2020. Det samme gør salget af kaffe, te og kage. Billetterne bestilles og betales forud på MobilePay 66239 (husk at skrive DI samt navn i kommentarfeltet) eller ring til skolen på 5671 6388 (ml. kl. 9-15).

Alle indtægterne og donationerne går direkte til Danmarks Indsamling. Ligesom mange andre efterskoler, så har Waldemarsbo deltaget i Danmarks Indsamling i en lang årrække.

Det stort anlagte indsamlingsshow sendes vanen tro LIVE på DR1 og denne gang fra Vejle Musikteater.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mæt af dage fældes det store træ ved stationen
- Redaktionen bliver større
- Kulturnatten i Haslev er AFLYST
- Bilvask og løb i Haslev hjælper heksebørn i Nigeria
- Nu kan du købe den flotte Haslev byplakat
- Outlet fejrer et år i Haslev
- Åbent brev til borgmester Ole Vive, Faxe
- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst