Hjerteforeningen: nytårsmarch og en kurv sundhed

Onsdag 8. januar 2020 kl. 08:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hjerteforeningen: nytårsmarch og en kurv sundhed
Foto Niels Houmann

Haslev: Tømmermænd og fyldte maver blev taget under kærlig behandling onsdag den 1. januar, da Hjerteforeningen, for niende gang, havde inviteret til den traditionelle Nytårsmarch.

- Mere end 150 deltagere var mødt op på parkeringspladsen over for kirken, og i godt humør og med højt flot vejr begav de sig ud på de ca. 6,4 km. Tempoet var varierende fra deltager til deltager, og sådan skal det bare være - vigtigst er det, at alle hygger sig og får en god start på det nye år, siger Niels Houmann fra Hjerteforeningen.

Der var som sædvanlig indlagt en lille billedlotteri-konkurrence i turen, hvor det gjaldt om, at finde poster og få hele pladen fuld. Mange butikker havde sponseret rigtig flotte præmier, og hjerteforeningen siger af hjertet tak for den store opbakning.

Hjerteforeningen var efterfølgende vært med varm kakao og kaffe, og mange blev hængende for en hyggelig snak med venner og naboer.

- Næste år er det tiende gang, altså et lille jubilæum, vi afholder Nytårsmarch. Vi må prøve at gå i tænkeboks med ideer til, hvordan vi kan fejre det, udtaler Hjerteforeningens formand Tommy Pedersen.

Kurven fuld af sundhed
I 2020 afholdes mange spændende aktiviteter startende med en Hjertecafé søndag den 2. februar kl.14-17 på Faxe Sundhedscenter.

Under temaet „Kurven fuld af sundhed” afholder Klinisk Diatist Ulla Bahne foredrag med udgangspunkt i den seneste forskning.

Få ryddet op i kostmyterne og de forvirrende sundhedsbudskaber. Uden løftet pegefinger bliver du guidet til ændring af livsstil på den lette måde, med konkrete råd og ideer, der er lige til at tage med hjem.

Fysisk træner Lena Jensen vil foretage bodyscan/kropsanalyse der indeholder: BMI, fedtprocent og fedtmasse, muskelmasse m.m. samt en personlig gennemgang af resultaterne. Lena vil også give ideer og input til fysisk aktivitet tilpasset den enkelte.

Hele arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Begrænset antal pladser. Tilmelding senest den 28. januar til Tommy Pedersen: 42715130 / hemmingsvej51@gmail.com eller Niels Houmann: 21601098 / mail@houmannaps.dk

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
- Kan man spille badminton i mørke? Ja, i Haslev kan man