Stafet-folkene gør klar til 2020-stafetten for livet

Onsdag 8. januar 2020 kl. 09:15

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Stafet-folkene gør klar til 2020-stafetten for livet
Haslev: Stafet For Livet vender tilbage i weekenden 12. og 13. september, denne gang bag det gamle seminarium i Haslev. Der er infomøde tirsdag den 14. januar på Kultunariet.


Sæt kryds i kalenderen den 12.-13. september 2020. Her skal du og din familie, venner, kolleger og bekendte nemlig til Stafet For Livet i Haslev til endnu en god weekend i den gode sags tjeneste; nemlig kampen mod kræft, fortæller Allan Grasberger der er formand for stafetten.

I år bliver det ikke bag Midtsjællands Gymnasium i Haslev, som gennem de seneste fem år har været hovedsponsor for stafetten. Det bliver i stedet på det grønne område bag det gamle seminarium, hvor Foreningernes Dag normalt afholder deres arrangement.

- Jeg er dybt taknemmelig for den støtte, vi har fået fra MSG Haslev gennem alle årene med Stafet For Livet. I år var der lidt kalender-gymnastik, som gjorde det vanskeligt at tage imod deres altid generøse hjælp, så vi har været på udkig efter et nyt sted at afholde stafetten i 2020. Og det er altså med Faxe Kommunes hjælp blevet området bag seminariet, fortæller Allan Grasberger.

Stor opbakning i 2019
Også i 2019 var der stor lokal opbakning fra sponsorer og frivillige. Regnskabet for stafet 2019 er for ganske nylig afsluttet, og overskuddet blev på ikke mindre end 261.000 kroner.

- Det synes vi faktisk selv er et meget flot resultat. Det havde ikke været muligt uden den store velvilje, vi har mødt hos erhvervslivet i både Haslev by og rundt om i hele Faxe Kommune. Jeg er meget taknemmelig for, at Kræftens Bekæmpelses arbejde for forebyggelse, forskning og patientstøtte er en sag, som så mange bakker op om, siger Allan Grasberger og tilføjer:

- Og så var det jo heller ikke muligt uden de mange frivillige og holdkaptajnerne, som på alle mulige kreative måder skaffede penge til stafetten. Det arbejde håber jeg, at de har både tid og lyst til at lægge i dette års stafet den 12.-13. september.

Vigtigt infomøde
Stafet For Livet bliver stablet på benene af en håndfuld tovholdere med ansvar for alt fra logistik og underholdning til mad, PR og den traditionsrige lysceremoni med pyntede lysposer, tale og tid til refleksion om lørdagen.

I forbindelse med 2020-stafetten har styregruppen brug for indtil flere tovholdere: De mangler en tovholder for sponsorater, holdene, underholdning fra scenen, lysceremonien og PR.

- Det er vigtigt, at nogle melder sig til disse opgaver. At være sammen om stafetten er givende på rigtig mange måder. Det er et unikt og hyggeligt fællesskab. Men tag ikke fejl. Der skal også arbejdes for sagen, og det har vi altså brug for folk til. Til gengæld er man ikke alene om tingene, så det er bare at kaste sig ud i det, siger Allan Grasberger.

Tirsdag den 14. januar klokken 19 er der infomøde om Stafet For Livet 2020 på Kultunariet i Haslev. Her kan alle, som gerne vil bidrage til at realisere årets stafet, møde op og melde sig.





© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
- Kan man spille badminton i mørke? Ja, i Haslev kan man
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst