Hjerterummet - yoga og ergoterapi for børn og voksne

Onsdag 8. januar 2020 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hjerterummet - yoga og  ergoterapi for børn og voksne
Marianne Gade Koldby (tv) og Kirstine Stenvad har åbnet Hjerterummet i Faxe Sundhedscenter

Hjerterummet - yoga og  ergoterapi for børn og voksne
Privatfoto fra åbningsreceptionen
Faxe: To lokale kvinder, Marianne Gade Koldby fra Faxe og Kirstine Stenvad fra Faxe Ladeplads, har sammen åbnet Hjerterummet i Faxe Sundhedscenter.

Lige inden nytår var der en velbesøgt åbningsreception med „smagsprøver” på Hjerterummets tilbud.

Kirstine er lærer på Faxehus Efterskole, men også uddannet inden for yoga som hun har undervist i siden 2012, men hun uddanner også nye yogalærere, så hendes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund må siges at være særdeles god.

I Hjerterummet tilbyder Kirstine Stenvad holdundervisning i Yoga, men også eneundervisning, samt terapeutisk yoga og sundhedskonsultationer. Altsammen både for børn, unge og voksne.

Marianne Gade Koldby tilbyder ligeledes undervisning i yoga, men derudover er hun også uddannet ergoterapeut og tilbyder i den forbindelse private konsultationer.

Ergomikken hedder hendes firma, der bl.a. tilbyder rehabilitering til babyer, børn og unge med erhvervet eller medfødte hjerneskader.

Ergoterapi er et sundhedsfagligt tilbud, på linje med fysioterapi, sygeplejerske eller jordemoder, men der gives ikke offentligt tilskud. Nogle sundhedsforsikringer giver dog tilskud til konsultationer hos ergoterapeuter, ligesom kommuner kan give tilskud via Serviceloven.

Og hvis en kommune ikke har tilbudt genoptræning efter syv dage, har man mulighed for frit valg - hos f.eks. Ergomikken.

Kirstine og Marianne har ikke startet et fælles firma. De har hver sit firma, men har valgt sammen at leje et lokale i Faxe Sundhedscenter - og døbte det Hjerterummet - fordi der hos Kirstine og Marianne netop er hjerterum.

- Vores fælles ønske er et sted hvor vi kan tilbyde yoga, massage, træning og udvikling. Vi vil give personer der ønsker forandring, lyst og støtte til denne udvikling, fortæller Marianne og Kirstine.

Og så lægger de vægt på at yoga er en livsfilosofi. Det er ikke en konkurrence. Yoga er et åndehul, hvor der er plads til alle.

Kirstine og Marianne fortæller at yoga kan bruges til at få klaret tankerne, kan give ro på tilværelsen, øge kropsbevidstheden, regulere sanserne og lære sin krop bedre at kende.

Man kan læse mere og Kirstine på kirstinestenvad.dk og finde Ergomikken på facebook.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kunstværk indviet i Rønnede
- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst