Kom til Håndboldens Dag

Mandag 6. januar 2020 kl. 09:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kom til Håndboldens Dag
Grib bolden og kom til Håndboldens Dag hos Team Faxe Håndbold.

Lørdag den 11. januar kommer til at stå i håndboldens tegn, når hele Håndbolddanmark og Team Faxe Håndbold gentager succesen og inviterer til Håndboldens Dag i Faxe Hallerne.

Håndbold er meget mere end tekniske skruebolde, angrebsåbninger og hårde tacklinger. Det er fællesskab, godt humør og ikke mindst knaldgod motion.
Dét budskab bliver der fyret op under til håndboldens store udstillingsvindue, Håndboldens Dag, den 11. januar. Håndboldens Dag er et initiativ, som skal vise håndbolden frem for dem, der er interesserede i en sjov, hyggelig og uformel sportsgren, hvor alle kan være med.

Team Faxe Håndbold er også med på den nationale åbent hus-dag, så grib bolden og kom forbi Faxe Hallerne i tidsrummet kl. 15.00 til 20.00.

På Håndboldens Dag kan du blandt andet prøve de bløde håndbolde, der ikke kræver harpiks for at ligge godt i hånden. Der vil være forskellige aktiviteter for alle aldre. Børnene får tatoveringer og et diplom med hjem. Du kan hilse på klubbens maskot Dino og deltage i fotokonkurrence med mulighed for at vinde EM-håndboldbilletter.

Team Faxe Håndbold glæder sig til at byde velkommen til en hyggelig dag med mange bolde i spil. Dagen afsluttes med fællesspisning i Faxe Hallernes cafeteria, hvor Faxe Madhus serverer Dagens menu. Inviter meget gerne dem, du vil udfordre på håndboldbanen. Alle er velkommen.

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne dørene den 11. januar og invitere både unge som gamle, nye som rutinerede håndboldspillere indenfor. Håndbold er så meget mere end den håndbold, man ser i fjernsynet. Og det vil vi forsøge at vise, blandt andet med hjælp fra de bløde bolde, så dem der måske aldrig har haft en håndbold i hånden, får lyst til og mod på mere håndbold. Vi håber, at rigtig mange vil tage familie og venner under armen og komme i hallen den 11. januar, så vi kan få skabt en stor håndboldfest, fortæller Else Jensen, Julie Nygaard Jonassen og Henriette Nielsen fra arrangørgruppen i Team Faxe Håndbold.

Læs mere om Håndboldens Dag og se et kort over samtlige deltagende klubber på www.bevægdigforlivet.dk/håndboldensdag. Følg også arrangementet på Facebook: Håndboldens dag 2020 - Team Faxe Håndbold.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
- Kan man spille badminton i mørke? Ja, i Haslev kan man
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst