Østsjællands Flyveklub bygger stort klubhus

Onsdag 8. januar 2020 kl. 08:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Selv om det var den 23. december mødte mange op til rejsegildet. Foto: Jørgen Rügge, Østsjællands Flyveklub

Danmarks næststørste svæveflyveklub - Østsjællands Flyveklub - er i fuld gang med at bygge et nyt stort klubhus på flyvepladsen på Nymarksvej 30 ved Kongsted.

Da klubben blev stiftet i 1966, som en sammenlægning af svæveflyveklubben i Kissendrup ved Faxe og klubben i Havdrup, sagde den daværende formand at der var to presserende opgaver: En hangar til flyene og et nyt klubhus.

Hangaren kom rimeligt hurtigt, men først nu bygges der et klubhus, så man må sige at man har tænkt sig grundigt om, inden man gik i gang med at bygge et nyt klubhus, sagde en af dem der er med til at bygge det nye klubhus...

Det var en landejendom klubben købte i 1969, og det er stuehuset herfra man har benyttet som klubhus indtil nu, men standen var efterhånden så dårlig, at det blev nødvendigt at gøre noget drastisk.

Det gamle klubhus er blevet revet ned, og man er i fuld gang med at opføre det nye, der er på ikke mindre end 400 etagemeter. Stueetagen kommer til at indeholde to store lokaler, der nemt kan blive til ét stort lokale, når der er behov for plads til rigtig mange mennesker.

I stueetagen kommer der også et køkken, fire toiletter og et teknikrum. På første sal kommer der bestyrelseslokale, undervisningslokale, et tekøkken, et mødelokale og et simulatorrum til brug i undervisningen at piloter.

Desuden laves der en meget stor terrasse hvorfra der vil være god udsigt ud over hele flyvepladsen.

Frivillige bygger huset

Det koster lige omkring 2 millioner at opføre klubhuset. Lokale- og Anlægsfonden har givet flyveklubben 200.000 kr. til formålet, mens man har lånt resten - med kommunegaranti.

Når det kan lade sig gøre at opføre et så stort byggeri for kun 2 millioner kroner, skyldes det at alt opføres af frivillige - lige bortset fra de ting der kræver autorisation.

Det er den tidligere Danmarksmester, og indehaver af Knud Færgegård, Jan Sneholm Hansen, der har tegnet klubhuset, og omkring 15 medlemmer arbejder på højtryk, og ganske ulønnet, med opførelsen.

Desuden har klubben lavet en aftale med erhvervsskoler, så de unge under uddannelse, kan prøve at arbejde med et rigtigt byggeri, frem for blot at løse nogle opgaver, for derefter at pille det hele ned igen.

Dagen før juleaften var der rejsegilde på det nye klubhus, og hen sidst på foråret, eller først på sommeren, regner man med at det nye klubhus kan indvies.

Man kan læse mere om Østsjællands Flyveklub på hjemmesiden flyveklubben.dk - og går man ind på „Om Flyveklubben” og til „Webcam” kan man følge byggeriet af det nye klubhus.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
- Kan man spille badminton i mørke? Ja, i Haslev kan man
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst