Julemærkebørn får julegave af Østsjællands Museum

Onsdag 18. december 2019 kl. 08:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julemærkebørn får julegave af Østsjællands Museum
120 børn fra Julemærkehjemmene besøger Geomuseum Faxe og Faxe Kalkbrud

Julemærkebørn får julegave af Østsjællands Museum
Carsten Niss glæder sig til at give børnene en god oplevelse
Julen 2019: Østsjællands Museum har fået mulighed for at gøre julen lidt hyggeligere for børn på de tre sjællandske julemærkehjem - eller i hvert fald noget at se frem til lige efter jul...

Det var en glædelig nyhed de tre julemærkehjem på Sjælland modtog for nylig. Deres 120 julemærkebørn skal på en anderledes fossiljagt i Faxe. Det bliver en spændende og lærerig dag, hvor evolution, dyr og fossiler kommer i fokus.

- Det er sjældent vi kommer ud på tur med vores julemærkebørn, økonomien er simpelthen ikke til det. Alene udgiften til transport, kan være for overvældende, siger Birgitte Dybkjær, forstander på Julemærkehjemmet Kildemose og fortsætter:

- Vi er meget taknemmelige for projekter som dette, hvor der bliver tænkt på os. Det giver julemærkebørnene en unik oplevelse, som i den grad understøtter vores formål med børnenes ophold.

Det er en hel særlig dag de 120 julemærkebørn skal deltage i. I samarbejde med Østsjællands Museum skal julemærkebørnene på en rejse igennem 100 millioner år af Jordens historie. Her skal de lære om forskellige dyr. Herunder dinosaurer, hvaler og mega-hajen Megalodon. Børnene bliver udfordret med spørgsmål om hvorfor nogle af dyregrupperne uddøde mens andre overlevede.

- Dagen er tilrettelagt på en måde så børnene helt naturligt ser sig selv i et større perspektiv, siger Carsten Niss, der står for skoletjenesten på Østsjællands Museum.

- Foruden en spændende, men dog kort undervisning, skal børnene besøge Geomuseum Faxe, undersøge fossiler og male kæmpe hajtænder, Carsten Niss.
Dagen handler både om læring, men måske i endnu højere grad om at styrke børnenes selvværd og fællesskab gennem samarbejde og succesoplevelser, hvilket er i tråd med de kerneværdier som julemærkehjemmene dagligt arbejder for.

Midlerne til projektet stammer fra kulturprojektet Kulturland, et 3-årigt projekt i samarbejde med Kulturregion Storstrøm. Kulturland arbejder for at åbne museerne op for borgere i sårbare situationer og er populært sagt: Kultur på recept.

- Østsjællands Museum har meget at byde på til mange grupper af gæster. Vi har en bred vifte af tilbud til børn, unge og ældre, og besøgene fra julemærkehjemmene er et godt eksempel på, hvordan vi som museum gerne vil arbejde med tilbud til alle borgere, siger Peter Gravlund, direktør for Østsjællands Museum.

De 120 julemærkebørn besøger Østsjællands Museum allerede i starten af det nye år og ser meget frem til en dag, hvor det er sjovt at blive klogere.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Bier i undervisningen på Lindersvold
- Koncert i valsetakt
- Madsynergi åbner café i Faxe Ladeplads
- Gå i skole hjemme via Skolen Online
- Samtalegudstjeneste og fællesspisning i Freerslev
- Brian fra OptikGalleriet på brilletur til Gambia
- Foredrag med Tor Nørretranders og middag fra Mad Synergi
- Vil du cykle penge ind til din forening?
- Litteratur, præst og Tintin
- Hør Peter Vesth i Huset40
- Spioner iblandt os - hvad gør en person til spion?
- Marc - ny frisør hos Team Leonardo i Faxe