Julegaveboden i Haslev Kirke har åbent onsdag og torsdag

Søndag 15. december 2019 kl. 14:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julegaveboden i Haslev Kirke har åbent onsdag og torsdag
Annette Wisler Jørgensen (tv) og Anette Hinge gør klar til Julegaveboden

Kirken i Haslev har et helt særligt tilbud her op mod jul - en julegavebod.

Haslev Kirkes julegavebod er et tilbud til børnefamilier, der ellers ville have svært ved at finde midler til at lægge gaver til børnene under juletræet.

Julegaveboden har åbent onsdag den 18. december fra kl. 16 til 18 og igen torsdag den 19. december på samme tid - begge dage i „Bindingsværkshuset” - og det finder man ved at gå op langs kirkehuset, og når man ikke kan komme længere, så ligger Bindingsværkhuset der.

Her kan familier vælge et stykke legetøj eller tøj fra hylderne og få det pakket ind, så det kan være klart til juleaften. Og der er meget at vælge mellem - altsammen i fineste stand. Tøjet er perfekt og legetøjet virker som det skal. Alle ting er nemlig blevet gennemgået inden det kommer på hylderne i Julegaveboden.

De mange gode ting er doneret af mange forskellige mennesker gennem hele året, og det er Annette Wisler Jørgensen, og tre andre damer, samt Kirke- og kulturmedarbejder Anette Hinge der står for Julegaveboden.

Det er gratis at komme, men kun for alle der har brug for en ekstra hjælpende hånd. Ved spørgsmål er man velkommen til at kontakte Anette Hinge, kirke- kulturmedarbejder i Haslev kirke, på tlf.: 5185 7863 eller abhi@km.dk”.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Bier i undervisningen på Lindersvold
- Koncert i valsetakt
- Madsynergi åbner café i Faxe Ladeplads
- Gå i skole hjemme via Skolen Online
- Samtalegudstjeneste og fællesspisning i Freerslev
- Brian fra OptikGalleriet på brilletur til Gambia
- Foredrag med Tor Nørretranders og middag fra Mad Synergi
- Vil du cykle penge ind til din forening?
- Litteratur, præst og Tintin
- Hør Peter Vesth i Huset40
- Spioner iblandt os - hvad gør en person til spion?
- Marc - ny frisør hos Team Leonardo i Faxe