12-årige Alexander cykler fra alle de andre

Torsdag 19. december 2019 kl. 14:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

12-årige Alexander cykler fra alle de andre
Alexander Nørskov Larsen i aktion under Randers Bike Week Mariager-etapen

12-årige Alexander cykler fra alle de andre
Alexander øverst på sejrsskamlen
Haslev: Alexander Nørskov Larsen fra Haslev er 12 år gammel, og en Danmarks bedste cykelryttere i sin aldersklasse. Han er et stort talent, som man ganske givet vil høre meget til i mange år.

Siden Haslev-Faxe Posten skrev om ham sidst, er der føjet endnu flere podiepladser til hans meritter. Til Sjællandsmesterskabet i enkeltstart for par, kom han ind på førstepladsen sammen med Markus Grosen - og det var nok meget godt de vandt, for de to knægte kaldte sig „2 fast 4 you” - og det var de jo...

Selv om Alexander og Markus kørte hurtigst, kunne de dog ikke få titlen. Markus bor nemlig i Sverige, og så kan man ikke vinde Sjællandsmesterskabet. Det tog dog ikke glæden fra drengene - for de var jo de hurtigste.

Tvangsoprykkes

Ud over dette resultat blev Alexander nr. 4 i et etapeløb i Randers og ligeledes en fjerdeplads i Youth Tour i Ringsted. Han blev nr. 2 sammenlagt i Pinse Cup - et etapeløb i Silkeborg, Herning og Randers - hvor han iøvrigt vandt den sidste etape. Og så kan vi da også lige tilføje en førsteplads i Hillerødløbet.

Alexanders fornemme resultater betyder at han fra 2020 „tvangsoprykkes” til U15. Det bliver de allerbedste cykelryttere, så han skal hænge i i 2020 for at følge med, men det er han også parat til. Alexander har et fighterhjerte ud over det sædvanlige.

Alexander kører også på bane, og han er netop blevet udtaget til 3-dagesløbet 2020 i Ballerup. På landevej skal han deltage i mange løb her i landet i 2020, men også store etapeløb i bl.a. Holland, Belgien og Sverige.

At få træning og løb i ind- og udland, til at hænge sammen med skolegang er ikke nemt, men fra næste skoleår, er Alexander optaget på Talentskolen i Himmelev ved Roskilde. Det er et skolesamarbejde mellem Roskilde Kommune og Team Danmark. Et passende sted at gå i skole, for Alexander kører for Roskilde Cykle Ring.

Her kombineres skolegang med træning, ligesom man får tilknyttet en coach og kostvejleder.

Søger sponsorer

Alexander har lige fået en ny landevejscykel. En Colnago. Det var sådan en Eddy Merckx kørte på - og den Alexander har fået er det bedste af det bedste. Den er dyr, meget dyr, men et sponsorat fra DinBike i Sverige gjorde det muligt, at Alexander kunne få denne cykel.

Det er selvfølgelig en stor hjælp, men Alexander har brug for flere sponsorer. Det er jo ikke billigt at fare land og rige - og udland - rundt.

Derfor er han, sammen med sin far, netop nu i gang med at søge lokale sponsorer - store såvel som små. Enhver er velkomne til at give et bidrag via MobilePay 2621 9999 og skriv „A2020”.

Man kan følge Alexander på facebook. Han dukker op hvis man skriver „Cykelrytter” eller „Cykelrytter Alexander Nørskov Larsen” - og på den side vil han nævne sine sponsorer.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem skal have årets handicappris?
- Almost Irish - jyder med den irske lyd
- Bog om Veteranbussen præsenteres
- Racercyklerne sættes væk - mtb’erne støves af
- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst