Så kom der lys i træet i Faxe

Mandag 2. december 2019 kl. 10:39

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe: Endnu en gang lykkedes det Julemanden at få tændt lys i det store træ på Vinkældertorvet i Faxe.

Det skete i søndags, hvor Julemanden og hans smukke kone ankom standsmæssigt kørende i brandbil og blev taget imod af flere hundrede forventningsfulde børn og forældre.

Børnene havde forinden danset om juletræet sammen med nissepigen Faxine, der for første gang i 200 år var tilbage i Faxe. Det var koldt, men ungerne fik hurtigt varmen ved at danse Boogie Woogie og Nu’ det Jul Igen både om træet og ned omkring springvandet midt på Vinkældertorvet.

Da Julemanden endelig ankom stod stigen klar og han kunne kravle op i det høje træ.
10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 NUUUUU, lød det fra børnene. Men det var åbenbart ikke godt nok, for de måtte tælle ned endnu engang, og denne gang endnu højere, før der kom lys i træet. Sikkert nede på jorden igen kunne Julemanden og hans kone derefter dele små slikposer ud til store og små.

Som det næsten hører sig til ved enhver juletræstænding var der mulighed for at købe gløgg og æblskiver, der sammen med duften af brændte mandler sørgede for at skabe den helt rigtige julestemning.

Årets flotte juletræ er ikke hentet så langt væk. Nærmere bestemt har det stået på Solvænget i Faxe - i Lis Albrechtsen og René Tuekærs have, men de syntes altså det skulle være årets juletræ i Faxe.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
- Mission Afrika i Haslev fylder 30 år på fredag
- Tre VUC’er går sammen om VUC Erhverv Sjælland
- Juleaften bliver en god aften i Café Paraplyen
- Julestue på Det Gamle Seminarium på søndag
- Ny slagter og slagtermester i Meny i Faxe
- Så er der stand-Up på Bykroen i Haslev
- Den ene sneg sig ind - den anden råbte op
- Besøg Ginbutikken på Hesede Hovedgård
- Mads har kloge hænder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst