Faxe Kommunes virksomheder blev fejret

Mandag 2. december 2019 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fra venstre: Michael Nielsen, Karise Bageri, Claus Andersen, Sparekassen Sjælland, Mathias Jacobsen og Casper Andersen, Dansk Skimmel, Dorte Grønbæk, Beierholm Revision, Claus Rønholt, Faxe Kalk, Ida Roed, Camp Adventure og Tomas Legarth, Business Faxe

Business Faxe: De runde borde i salen på Rønnede Kro stod flot dækkede, og stearinlysene og champagneglassene viste at der skulle foregå noget særligt. Det var dagen hvor Business Faxe inviterede til overrækkelse af virksomhedspriser.

Rigtig mange virksomheder var indstillet til de tre fornemme priser der skulle uddeles, nemlig Årets Virksomhed, Årets Iværksætter og Årets Turismepris.

Ud fra de mange indstillede virksomheder havde Business Faxe udvalgt tre i hver kategori - og ud fra dem havde en juri udvalgt de endelige vindere.

Men inden man kunne skride til afgørelsen, kiggede en general forbi. Det var Peter Bartram der er tidligere forsvarschef. Den gang forsvaret skulle spare 3.000 millioner kroner.

Og han brugte den gang netop ordene tretusinde millioner og ikke tre milliarder - for de tretusinde millioner lyder af mere end 3 milliarder - og det var for at understrege de alvorlige udfordringer forsvaret stod overfor.

Men det var nu ikke besparelser han kom for at tale om, men det at være leder. Da han var forsvarschef havde han 22000 medarbejdere og et budget på 21 miliarder - så han ved noget om ledelse.

Dertil kommer at han nu er formand for Center for Ledelse og Børne Vilkår. Næstformand i JP/Politikens Hus, Jyllands Postens Fond og Jyllandsposten Holding.

Det var et inspirerende foredrag, der ganske givet gav de mange virksomhedsledere, der var tilstede på Rønnede Kro, nogle gode værktøjer at arbejde videre med.

Og så til priserne

Efter det inspirerende foredrag af generalen, tog direktøren i Business Faxe, Tomas Legarth, ordet - for nu var man kommet til aftenens højdepunkt. Prisuddelingen.

I kategorien Årets Virksomhed, var der tre nominerede. Karise Bageri, SJEP erhvervsbeklædning og Camp Adventure.

Jurien valgte Karise Bageri som Årets Virksomhed, og Tomas Legarth kunne fortælle at der her var tale om en virksomhed der skaber arbejdspladser, men også en virksomhed der tager et socialt ansvar.

Udover traditionelle elevpladser og praktikforløb, hjælper de også Jobcentret med integration og jobprøvninger. Karise Bageri sponsorerer desuden Danske Hospitalsklovne samt kultur og idrætslivet.

I Årets Iværksætter var der også tre nominerede, nemlig KaffeLaug, A-holdet (bygge- og anlægs virksomhed) og Dansk Skimmel. Vinder af prisen blev Dansk Skimmel, der er hjemmehørende i Haslev. Det er en virksomhed der på kort tid, har formået at vækste og udvikle nye forretningsområder.

Den sidste kategori var Årets Turismepris, hvor Karise Permatopia, Faxe Kalk og Destination Gisselfeld var indstillet.

Det blev Faxe Kalk der løb med den flotte pris, ikke mindst på grund af virksomhedens åbenhed og villighed til at give offentlig adgang til kalkbruddet, selv om det i den grad stadig er et aktivt kalkbrud.

Efter prisoverrækkelsen kunne alle nyde en udsøgt gallamiddag på Rønnede Kro.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Så er det jul på Gymnastikefterskolen Stevns
- Kommunen inviterer til dialog om Håndværkerskolen
- Det gamle træ, oh lad det stå - men det gjorde det ikke
- Mange medaljer til Naya fra Dalby ved svømme-NM
- Klimavenlig gadebelysning på vej til Faxe Kommune
- Sprit- og narkokørsel
- Advarsel fra Politiet
- 90 sangere og 17 musikere i Haslev Kirke
- Rema1000 i Haslev modtog Virksomhedsprisen
- Julekoncert i Faxe Kirke den 12. december
- Hør RoKoGo-koret i Roholte
- Aftensang når det andet lys tændes
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst