Aftensang når det andet lys tændes

Tirsdag 3. december 2019 kl. 13:21

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Aftensang når det andet lys tændes
Fredag den 8. december tænder Freerslev Kirke det andet lys i kransen, når der kl. 17.00 holdes aftensang.

Lys gør klart og hjælper os med at se, men lys er også afslørende - det bringer ind i mellem noget frem, som vi helst havde holdt i det skjulte.

Advent rummer i sin helhed temaet forventning og forberedelse, men til forberedelse kan høre det, at vi får gjort ting i tide, at vi får gjort tingene ordentligt. På anden søndag i advent er en del af temaet dom, f.eks. at noget kan blive for sent og ikke godt nok - og derfor skal vi handle med rettidig omhu.

Forfatteren Knud Romer udtrykker sig stærkt om skylden over ikke at have gjort det, han vidste han skulle, i et essay: „Det værste, man kan skylde, er ikke penge, og rockerne kan klippe så mange fingre af, som de vil - straffen og ydmygelsen over hvad som helst er intet i forhold til den eneste ting, som betyder noget: At leve op til sit bedste. Det har jeg ikke gjort, og jeg fortjener at få halsen skåret over og dø som en hund - og skammen vil overleve mig”.

Ved denne aftensang vil man høre Knud Romers essay i dets fulde længde - og der vil være refleksioner over, hvad vi stiller op med skylden, men også over, hvor velgørende bekendelsen og dommen er, når man ved, man har fejlet. Hvor godt det er at få tingene frem i lyset. Undervejs i aftensangen er der lystænding, hvor deltagerne sammen går op og tænder et lys omkring kirkens alter.

Man synger adventssalmer, gamle og nye, om forudsigelser og engle, der baner vej. Ved klaveret sidder Arne Andreasen, hvis sange vi også vil synge. Præst ved aftensangen er Ole Bjerglund Thomsen.

Efter aftensangen er der lidt at drikke, inden man igen begiver sig ud i decembers mørke.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kunstværk indviet i Rønnede
- Ung knallerist ville ikke stoppe og en mand opførte sig ikke pænt...
- Åbent foredrag om Parkinsons sygdom
- Opium for folket...
- Konservative bakker op om håndværkerefterskole
- Farvel til bibliotekets to årlige arrangementsfoldere
- Glem Jurassic Park - hør om virkelighedens dinosaur-jagt
- Haslev Apotek lukker ikke
- Ballade på Skuderløse Camping...
- Støttekoncert på Waldemarsbo Efterskole
- Se livsbekræftende video fra Musikalsk Legestue
- Fernisering på Farven og Grafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst