Visioner og støttekroner...?

Tirsdag 26. november 2019 kl. 14:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Visioner og støttekroner...?
Indlæg af:
Jørgen Skov
Moltkesvej
Haslev


Hvis man har fulgt sagen om en mulig Haslev Efterskole i den tidligere Haslev Haandværkerhøjskoles bygninger, kan man ikke just beskylde det siddende byråd og div. udvalg for at besidde veludviklede visioner og kompetencer og udsyn…

Nu er det jo heldigvis ikke noget krav for at blive valgt til byrådet, at man har studeret f.eks. statsvidenskab, jura, økonomi eller andre akademiske fag. Men en god portion sund fornuft, menneskeligt format og varme følelser for vores nære lokalsamfund burde vel være tilstrækkeligt.

Og så kan det dog virke ret så uforståeligt, at et stort flertal i byrådet ikke ville klappe i sine små hænder og sige „Yes, det må vi da gå ind og hjælpe i gang!”, da man havde modtaget ansøgningen om økonomisk støtte.

Haslevs store udvikling op gennem tiderne er jo netop sket i kraft af indsats og hjælp fra mennesker med format, mod og visioner.

Hele den brede værdi for hele vores lokalsamfund, som skolebyen Haslev gennem tiden har været, kan ikke gøres op i kroner og øre.

Og der er ingen tvivl om, at der vil være et voksende behov for en efterskole ud fra det koncept, man her har udarbejdet.

Og der er heller ingen tvivl om, at det vil skabe mange arbejdspladser og afledte gevinster - altså direkte penge i kommunekassen!

Jeg er bombesikker på, at der er en stor og bred folkelig opbakning og støtte til projektet. Det sås jo helt tydeligt ved det vellykkede informationsmøde. Man kunne godt forestille sig, at der kunne samles en stor sum støttekroner ind, hvis der blev udbudt en slags folkeaktier af rimelige pålydender.

Her ville menigmand netop kunne være med til at give en håndsrækning, og det ville sikkert også kunne have en stor symbolværdi.

Hvis ikke hjemkommunen og lokalbefolkningen skulle være de nærmeste til at hjælpe, hvem pokker skulle så?

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Selskabstømning - med kommunens medvirken, eller hva’?
- Minimumsnormeringer rammer forældrene på pengepungen
- Håndværkerskolen skal forblive skole
- Solhavecenteret - det værste mareridt
- Mit liv! Dit liv?
- Stop nu de fup-vejtræsfældninger, Park og Vej
- Om igen! Tænk kreativt for Haslev og de unge
- Håndværkerhøjskolen - undervisning eller lejligheder
- Gensidig forsørgelsespligt
- På tide at Region Sjælland prioriterer skinner og tog
- Visioner og støttekroner...?
- Indput om atomkraft
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst