Er 5G skadelig - hør om det på et Borgermøde

Torsdag 21. november 2019 kl. 10:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Er 5G skadelig - hør om det på et Borgermøde
Dorte Heuser
Haslev: En kreds af borgere, heriblandt Dorte Heuser fra Haslev, inviterer til borgermøde om elektromagnetisk stråling lørdag den 30. november kl. 13 på Haslev Bibliotek.

Man hører en del om den nye trådløse teknologi 5G. Teleselskaberne glæder sig til at introducere lynhurtigt trådløst internet i løbet af de næste par år, og spørger man teleindustrien og Sundhedsstyrelsen, siger de samstemmende, at der ikke er nogle sundhedsrisici for mennesker i den nye teknologi.

- Dog er der uvildige forskere, som slår alarm, og advarer om, at vi bør undersøge teknologien inden den udrulles ikke bare i Danmark, men globalt, siger Dorte Heuser og tilføjer:

- Disse forskere får desværre ikke ret meget taletid i medierne. Vi er en gruppe af borgere, som mener, at vi alle har krav på information, så vi hver især kan tage stilling til, om 5G er vejen frem, eller om vi skal stille krav til teleindustrien om at anvende en anderledes mobil-teknologi.

Sammen med EHS-foreningen af el-overfølsomme tilbyder initiativtagerne borgerne og politikerne i Haslev og omegn information om de helbredsmæssige risici og indvirkningen på naturen fra elektromagnetisk stråling.

Borgermødet er først og fremmest et oplysnings-, og informationsmøde om mobil-teknologierne. Ydermere vil der blive sat fokus på, hvordan 5G adskiller sig fra de eksisterende teknologier, og hvilken indvirkning elektromagnetisk stråling har på levende organismer.

Til dette formål kommer Pernille Schriver, Cand. Scient. Biologi, miljøvejleder og fra EHS -foreningen, som er en forening der hjælper mennesker, som lider under stråleskader. Derudover kommer IT-specialist Henrik Eiriksson fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.

I oplæggene vil Pernille Schriver og Henrik Eiriksson blandt andet fortælle om hvad forskning om trådløse teknologiers effekter på levende organismer viser. Hvad viser feltstudier på dyr og planter? Hvad fortæller de strålingsskadede træer os?

Henrik Eiriksson vil også foretage en EMF måling udenfor Biblioteket, så det bliver nemmere at „se” den usynlige elektromagnetiske stråling.

Derefter vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål, få luftet tanker og ideer samt drøfte aftenens emne.

Mødet afholdes på Haslev Bibliotek, Mødelokale 3 (Romanen) lørdag den 30. november kl. 13 til 16, og alle er velkomne. Der tages 50 kr. i entre.

Man kan læse mere på facebook. Søg på begivenhed og „Borgermøde om udruldning af 5G” - eller brug dette link:
https://www.facebook.com/events/2436190096699194/

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Der lukkes for vandet
- Så er det ud i bølgerne - der er vinterbadefestival
- Byd på en svæveflyvetur, frokost med borgmesteren og en tur i skovtårnet
- To gode shows i Karise indenfor fem dage
- Verdensstjerne giver koncert i Haslev
- Lokalt rengøringsfirma vil gøre en forskel
- Brygmesteren fortæller om den gode øl
- Der kommer ikke boliger på Haandværkerhøjskolen
- Underskrifter mod boliger på Haandværkerhøjskolen svarer til fire pladser i byrådet
- Haslev Vinter Cup 2020 blev en stor succes
- To fællessangskoncerter i Haslev Kirke
- Disse forfattere deltager i Lokale Ord
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst