Ensom i døden...

Onsdag 20. november 2019 kl. 14:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ensom i døden...
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen,
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Hver dag går jeg langs stranden og gennem den lille falmede skov, som tilhørte Direktør Mortensen. Altså manden, der skabte virksomheden Faxe Kalkbrud for 100 år siden.

På den anden side af skoven har Hylleholt kirke stået som vartegn for Ladepladsen siden 1876. Naturligvis aflægger jeg visit hos selveste Jesus medmindre personen i sort kjole og pibekrave står og mumler sine døde ord.

Jeg beder nemlig bedst i ensomhed ved stranden under Guds himmel, der rækker væsentligt højere end loftet i det pæne lille hus, som Grev Moltke var så generøs at skænke min oldefader og hans samtidige.

På en grå tirsdag i november hændte det dog, at jeg blev vidne til en bisættelse uden følge. Hvem, der lå i kisten, aner jeg ikke og de, som må have kendt vedkommende i levende live, havde åbenbart hverken tid eller lyst til at overvære livets sidste ritual. „ Af aske er du kommen, til aske skal du blive, af asken skal du igen opstå!”.

Er man ensom i livet er døden en befrielse

Vores rare graver og dygtige gartner kaldte den ensommes afgang for trist, men det værste er dog tanken om, at vedkommende måske også var ensom i livet.

Er man ensom i livet er døden nemlig en befrielse for elendigheden, thi som hunde og aber er også vi mennesker sociale dyr med et skrigende behov for det trygge hverdagsfællesskab med andre mennesker eller i det mindste med hund og kat.

Beklageligvis er det ikke kun os gamle, som døjer med ensomheden. Af en nylig statistik fremgik det, at rigtigt mange børn føler sig ensomme. Ting og sager savner de ikke, men føler de sig mon trygge hos mor og hendes nye kæreste.

I begyndelsen af november rystede det de tyske medier, at en pige på femten havde myrdet sin treårige halvbror, altså den fælles frugt af fars forhold til pigens nye svingdørsmor.

Jeg er selv en elendig far til tre voksne døtre, som klarer sig fint - tror jeg da. Jeg er også en miserabel morfar til seks søde børnebørn, som stortrives på mine vægge.

Dagligt ser jeg på både Karl, Kristian, Alma og de andre søde små, men har ikke modet til at deltage i børnefødselsdage. Ja jeg sagde modet, thi mine børn har bestemt ikke lært, at de skal elske og ære deres fader og moder.

OK jeg var med i ungdomsoprøret for 50 år siden og ligger derfor, som jeg selv har redt, thi som tanketomme tønder buldrede vi løs og nedbrød det gamle uden at skabe det bæredygtigt nye, og nu kan jeg med Kim Larsen synge:

Blip og blop og Gud, hvor går det godt. Vi har, hvad vi skal have af både stort og småt lige bortset fra det trygge hverdagsfællesskab, som Dan Turèll besang.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mit liv! Dit liv?
- Stop nu de fup-vejtræsfældninger, Park og Vej
- Om igen! Tænk kreativt for Haslev og de unge
- Håndværkerhøjskolen - undervisning eller lejligheder
- Gensidig forsørgelsespligt
- På tide at Region Sjælland prioriterer skinner og tog
- Visioner og støttekroner...?
- Indput om atomkraft
- Spørgsmål til borgmesteren
- Ensom i døden...
- Faktuel kommentar til Ole Vives oplysninger på byrådsmøder
- Penge til sporfornyelse på Østbanen nu
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst