Fredslyset kommer til Faxe på fredag

Tirsdag 26. november 2019 kl. 08:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fredslyset kommer til Faxe på fredag
Fredslyset kommer til Faxe (arkivfoto)

For 21. gang bringer Sct. Georgs Gildet fredslyset fra Betlehem til Faxe.

Fredag den 29. november kl. 17.00 vil Sct. Georgs Gildet i Faxe sammen med spejdere atter bringe Fredslyset gennem Faxe. Der har hvert år været stor opbakning, og alle interesserede er velkomne til at møde op ved KFUM-spejdernes hytte på Stationsvej , hvorfra man går i fakkeltog kl. 17.

Sognepræst Kirsten Kjær Ohms vil ca. kl. 17.20 afholde en kort Fredslys gudstjeneste i Faxe Kirke.

Efter gudstjenesten kan alle få en flamme med hjem, hvis en flagermuslygte eller lignende medbringes. Det er blevet en tradition for flere, at man tænder advents­kransens lys med flammen fra Fredslyset.

- Det giver tryghed, at vi alle har fred med hinanden både på verdensplan og mennesker i al almindelighed indbyrdes. Det er vigtigt at minde hinanden om det og vise det. Derfor har Fredslyset stor betydning også i dagens Danmark, siger Liselotte Kannik-Marquardsen fra Sct. Georgs Gildet.

Fredslyset blev tændt ved det lys, som altid brænder i Fødselsgrotten i Betlehem, og dets bud-skab er: Fred på Jorden.

Traditionen startede i Østrig i 1986, hvor et 10-årigt barn fløj til Betlehem for at tænde et lys og bringe det til Linz - og herfra til Wien og med alle togruter i Østrig. Spejderne gik ind i arbejdet i 1989, og når Fredslyset med fly kom til Linz, blev det bragt rundt i Østrig, og sendt med tog ud på Intercity-nettet i Europa, såvel mod øst som mod vest.

Et lys for forståelse
Siden 2003 har flammen i Danmark har brændt i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde, hvorfra den tirsdag den 26. november om aftenen føres til Roskilde Domkirke.

Her udleveres den ved en kort højtidelighed til de fremmødte, som kan tage flammen med hjem til videre udbredelse, og det er herfra den sendes ud i hele Danmark med intercitytog den 27. november.

Over hele Europa bruges både tognettet og privatbiler som fordelingslinjer, hvor Fredslyset, i form af en tændt flagermuslygte, transporteres i en sikringsbeholder. Modtagerne kommer så med deres egne lygter og overfører flammen hertil.
Det er i år 23. gang, flammen i Danmark spredes som et lys og symbol for fællesskab, forståelse, fred og venskab.

Onsdag morgen går turen med tog ud til alle afkroge af landet med ønske og håb om fred på jorden. De lokale Sct. Georgs Gilder bringer flammen videre til hospitaler, plejehjem, kirker, spejdere og alle, der måtte ønske at modtage flammen. Mange opbevarer flammen til juleaften, så juletræet kan tændes ved flammen fra Betlehem.

Fredslyset fra Betlehem er:

Et lys for fællesskab
Et lys for forståelse
Et lys for fred og venskab
Et lys for tolerance
Et lys for nødlidende og ensomme
Et lys for aktivt hjælpearbejde
En gave, der skal lyse op i adventstiden
En gave til dig, så du kan tænde lys til glæde for andre
Fredslyset er budskabet fra Betlehem: FRED PÅ JORDEN.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spøgelsesbilist på motorvejen var fuld
- Mød Børns voksenvenner i Haslev Bio
- Tag på udflugt og se gamle høstmaskiner
- Længe undervejs, men nu indvies fredsrelieffet
- Forsvarsbrødrene inviterer på tur Møn og Masnedø
- "Spar på skinnerne, og giv os skilte"
- Viktor Haugshøj Jensen udstiller på Haslev Bibliotek
- Mænds Mødesteder genåbner efter lang corona-pause
- Politiet beslaglagde 24-årigs bil
- Stor donation fra Carglass til Faxe Røde Kors
- Verdens Gang: Jeg er krænket, altså lever jeg...
- Haslev Station genopføres - i miniformat (Video)
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst