Håndværkerhøjskolen i fokus på byrådsmøde

Fredag 22. november 2019 kl. 09:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Håndværkerhøjskolen i fokus på byrådsmøde
Jørgen Hansen (tv) sammen med William Marcussen foran Håndværkerhøjskolen

Faxe Kommune: Nogle borgere fik en idé. Efter manges mening en rigtig god idé - nemlig at der skulle oprettes en håndværkerefterskole i den gamle Håndværkerhøjskole, der nu ejes af EUC - og står tom.

Der skulle bruges mange penge for at projektet kunne gennemføres, og nogle havde håbet på et økonomisk tilskud fra Faxe Kommune på 15 millioner kroner, men kommunen sagde nej med den begrundelse at det er der ikke tradition for.

Det medførte flere spørgsmål til byrådet på byrådsmødet forrige torsdag. Henrik Pommergaard ville vide om ikke det ville koste kommunen omkring 15 millioner i infrastruktur hvis der kom boliger i Håndværkerhøjskolen, og om kommunen har tænkt sig at undlade at ændre lokalplanen for området - for nu står der i lokalplanen at skolen kun må bruges til undervisningsformål - og kan EUC ikke sælge med henblik på at der laves boliger, kunne de måske dermed tvinges til at der igen skal undervises i lokalerne.

Borgmesteren svarede at det ganske givet vil koste en del penge dersom der skulle bygges boliger i håndværkerhøjskolen - men han svarede ikke på spørgsmålet om hvorvidt kommunen ville undlade at ændre lokalplanen.

Erling Hugger stillede også spørgsmål om Håndværkerhøjskolen - eller rettere kom han med kommentarer herom. Han mente nemlig at kommunen tidligere har givet økonomisk hjælp til en skole, nemlig Spjellerup Friskole - da de købte den tidligere folkeskole.

Her mente borgmester Ole Vive dog ikke at Erling Hugger havde ret. Skolen blev solgt efter normalt udbud. Den blev altså ikke solgt for et symbolsk beløb der kunne sidestilles med tilskud.

Erling Hugger foreslog også at borgmesteren skulle samle alle gode kræfter for at fremme muligheden for etablering af en håndværkerefterskole.

Det mente Ole Vive dog ikke at han skulle. Så skulle det jo være i stedet for den gruppe der allerede er der, og det tror jeg ikke vil ændre på tingene, sagde borgmesteren.

Endnu en spørger, Jørgen Hansen, stillede spørgsmål om Håndværkerskolen. Han mente at både politikere og embedsmænd har givet fejlagtige oplysninger omkring lokalplan og kommuneplan.

Her har det nemlig lydt at kommunen er forpligtet til at udarbejde en ny lokalplan. Det mener Jørgen Hansen ikke at kommunen er.

Og det gav borgmester Ole Vive ham ret i . Kommunen er altså ikke forpligtet til at udarbejde en ny lokalplan eller ændre i kommuneplanen.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
- Mission Afrika i Haslev fylder 30 år på fredag
- Tre VUC’er går sammen om VUC Erhverv Sjælland
- Juleaften bliver en god aften i Café Paraplyen
- Julestue på Det Gamle Seminarium på søndag
- Ny slagter og slagtermester i Meny i Faxe
- Så er der stand-Up på Bykroen i Haslev
- Den ene sneg sig ind - den anden råbte op
- Besøg Ginbutikken på Hesede Hovedgård
- Mads har kloge hænder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst