Royal Unibrew slår et ekstra slag for miljøet

Tirsdag 26. november 2019 kl. 08:23

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Royal Unibrew slår et ekstra slag for miljøet
Carsten Nørland (tv) og Søren Lisbjerg skåler for et godt resultat i et lillebitte glas øl

Royal Unibrew slår et ekstra slag for miljøet
Daniel Bjørk byder på smagsprøver af Craft-øl
Faxe: Royal Unibrew havde i tredje kvartal et fald i salget til 3.027 mio. hektoliter fra 3.175 mio. hektoliter i samme kvartal sidst år.

Men omsætningen steg alligevel til 2.114 mio. kr. fra 2.106 mio. kr., ligesom driftsoverskuddet steg til 574 mio. kr. fra 543 mio. kr.

- Selv om sommeren jo ikke var lige så god som sidste år, så er vi stadig gode til at tjene penge, blandt andet fordi vi er gode til at følge forbrugernes ønsker om mange forskellige produkter, sagde produktionsdirektør Søren Lisbjerg til Haslev-Faxe Posten efter præsentationen af regnskabet for de første tre kvartaler af 2019.

- Vi forsøger at øge værdien af det vi sælger, supplerer Carsten Nørland der er direktør for Danmark, der tilføjer at Royal Unibrew fortsætter med at vinde markedsandele på sodavandsområdet - ikke mindst går det rigtig godt for Pepsi og Faxe Kondi.

Gennem nogen tid har Royal Unibrew også solgt cocktails til festivaler, hvilket er gået over forventning - og nu vil man også begynde at sælge cocktails i forretninger.

Opkøb er det også blevet til. I løbet af 2019 har Royal Unibrew gennemført tre større opkøb, nemlig Bev. Com, som producerer Cult, canadiske Bruce Ashley Group og lettiske SIE Bauskas Alus.

Søren Lisbjerg fortæller at Cult er blevet produceret i Tyskland, men nu flyttes produktionen til Faxe. Som noget nyt vil man lancere italiensk limonade og vand i Danmark - så fra at være et bryggeri, må Royal Unibrew efterhånden skulle betegnes som et drikkevarefirma.

Royal Unibrew oplever større og større efterspørgsel på craft-øl - altså specialbrygget øl - og i den forbindelse fortæller produktudvikler Daniel Bjørk, at man allerede nu har udsolgt i specialbryggede juleøl, og at man har måttet lave ekstra brygninger.

Han fortæller også at tendensen indenfor Carft-øl går mod øl med lavere alkoholprocenter. Og på de masseproducerede øl går tendensen i samme retning, indskyder Søren Lisbjerg. Øl uden alkohol stiger eksplosivt. Heineken er nu den andenmest solgte alkoholfrie øl, og om kort tid lanceres der en Royal med 0,0% alkohol.

- Vi vil helt klart opleve en ekplosiv stigning i efterspørgslen efter alkoholfrie øl. I f.eks. Spanien udgør salget af alkoholfrie øl nu 10% af det samlede salg af øl, fortalte Søren Lisbjerg.

Miljøpåvirkning

Der lægges større og større vægt på virksomhedernes sociale og miljømæssige påvirkning. Derfor har Royal Unibrew for kort tid siden ansat Henriette Øllgaard i en stilling som CSR - Corporate Social Responsibility.

Hun er oprindeligt uddannet biolog, har været ansat i Industriministeriet og, ikke mindst, har hun stået i spidsen for Chr. Hansens CSR.

- Vi arbejder nu på højtryk med at kortlægge vores miljømæssige fodaftryk for hele værdikæden - ikke kun det vi selv er ansvarlig for, men hele vejen gennem produktionen, fortæller Henriette Øllgaard.

Og det vil sige lige fra produktionen af malt, transport, dåser, flasker, pakker - ja, helt ud til forbrugernes køleskabe.

- Vi gør allerede rigtig meget for at skåne miljøet, siger Søren Lisbjerg. F.eks. genbruges ikke mindre end 90% af emballagen - og Carsten Nørland tilføjer, at vi i Danmark har noget helt unikt , nemlig vores retursystem, hvor konkurrenter samarbejder med hinanden.

Det er de køer der ser gladest ud

Som noget nyt er det plastik der er omkring 6-packs nu fremstillet af 100% genbrugsplast og de kartoner de står i er lavet af 100% genbrugspap. - ja, selv de labels der sættes på flaskerne er lavet af genbrugspapir.

Daniel Bjørk supplerer med at man bruger mere og mere europæisk humle. Det betyder også noget på miljøregnskabet. Det koster mere, både i pris og miljøpåvirkning, at fragte humle fra Amerika til Faxe, end fra f.eks. Tjekkiet eller Tyskland.

Også den malt der er i overskud efter ølproduktionen bliver genbrugt. Den er der lokale køer der får glæde af - og det er nemt at se hvilke køer det drejer sig om, siger Søren Lisbjerg med et smil på læben: det er nemlig de køer der ser gladest ud...

For nylig købte Royal Unibrew et stykke jord af Faxe Kommune - og, det fornemmede man i hvert fald på Søren Lisbjerg, kunne det tænkes at der her skal opføres solceller. Det drejer sig om jord mellem Vinkelvej og Køgevej.

I 2020 går Royal Unibrew i gang med en større udvidelse af deres lagre - en udvidelse der skulle være på plads i 2021.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
- Mission Afrika i Haslev fylder 30 år på fredag
- Tre VUC’er går sammen om VUC Erhverv Sjælland
- Juleaften bliver en god aften i Café Paraplyen
- Julestue på Det Gamle Seminarium på søndag
- Ny slagter og slagtermester i Meny i Faxe
- Så er der stand-Up på Bykroen i Haslev
- Den ene sneg sig ind - den anden råbte op
- Besøg Ginbutikken på Hesede Hovedgård
- Mads har kloge hænder
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst