VUC har været på studietur i Skotland

Tirsdag 19. november 2019 kl. 10:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

VUC har været på studietur i Skotland
Hele holdet samlet foran Edinbourgh Castle

29 kursister fra VUC i Faxe og Vordingborg - HF enkeltfag og den 2årige HF - har netop været på studietur til Skotland - nærmere bestemt Edinburgh.

Jens Axel Vejen Larsen, der er adjunkt/lektor på VUC Storstrøm var studieleder på turen, og han kender alt til byen, idet han har boet i Edinburgh i to år, og arbejdet på University of Edinburgh.

Formålet med studieturen var at bruge de kundskaber kursisterne har fået gennem engelskundevisningen i den virkelige verden. Og det gjorde de.

En af opgaverne var at kursisterne, to og to, skulle tale med tilfældige borgere i Edinbourgh om Brixit. Rigtig mange gad ikke tale om det, fortalte kursisterne, da avisen kiggede forbi VUC i Faxe.

Det hænger dem langt ud af halsen, og flere kaldte det slet og ret Brit-shit - og fortalte at de fleste i Skotland ikke ønsker at forlade EU, hvorfor man arbejder på en folkeafstemning om løsrivelse fra England, netop for at kunne forblive, eller genindtræde, i EU.

Der blev også tid til besøg på Edinbourgh Castle. Den fantastiske borg der stolt har knejset over byen i 1000 år.

Også nationalmuseet blev besøgt, og så var der også et skræmmende besøg på Dungens - en meget speciel levende fortælling om rigtige kriminalhistorier fra Skotlands historie.

Skuespillere levendegjorde de uhyrlige forbrydelser på en meget uhyggelig måde. Så uhyggelige at flere af kursisterne blev temmelig bange undervejs - men heldigvis overlevede alle...

Der blev naturligvis også tid til at besøge nogle pubs. Det skal man når man er i Skotland eller England. Og pubber der er meget anderledes end danske værtshuse - det er helt naturlige og hyggelige samlingspunkter for alle mulige mennesker.

Studerende er ikke den befolkningsgruppe med den højeste indtægt, hvorfor man forsøgte at gøre rejsen så billig som muligt. Det betød bl.a. at man boede på hostel, på værelser med 6-8 personer. Derved kunne turen holdes nede på omkring 2400 kr.

Kursisterne kom altså både fra Faxe og Vordingborg. De kendte lidt til hinanden i forvejen, idet de undervises af Jens Larsen - dog uden fysisk at være sammen.

Undervisningen foregår nemlig via storskærm. Den ene gang er Jens Larsen i Faxe - og kursisterne i Vordingborg følger så undervisningen via storskærm - den næste gang er han i Vordingborg, mens kursisterne i Faxe følger undervisningen på storskærm.

Det kan være lidt svært at finde ud af i begyndelsen, fortalte kursisterne. Men når man først har vænnet sig til det, så fungerer det fint.

René Bugge Bertramsen, der er undervisningschef på VUC, fortæller, at havde man ikke denne mulighed for undervisning, så var der slet ikke oprettet engelskhold i Faxe eller Vordingborg.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Så er det jul på Gymnastikefterskolen Stevns
- Kommunen inviterer til dialog om Håndværkerskolen
- Det gamle træ, oh lad det stå - men det gjorde det ikke
- Mange medaljer til Naya fra Dalby ved svømme-NM
- Klimavenlig gadebelysning på vej til Faxe Kommune
- Sprit- og narkokørsel
- Advarsel fra Politiet
- 90 sangere og 17 musikere i Haslev Kirke
- Rema1000 i Haslev modtog Virksomhedsprisen
- Julekoncert i Faxe Kirke den 12. december
- Hør RoKoGo-koret i Roholte
- Aftensang når det andet lys tændes