Signe Wenneberg om hverdagsaktivisme

Tirsdag 19. november 2019 kl. 12:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Signe Wenneberg om hverdagsaktivisme
Signe Wenneberg

Tirsdag den 26. november kl. 19 har AOF Østsjælland inviteret Signe Wenneberg til at holde foredrag på Haslev Bibliotek.

Signe Wenneberg regnes som en af Danmarks mest vedholdende og engagerede bæredygtighedseksperter og har i 25 år været frontkæmper for dyrevelfærd, vild natur og en bæredygtig verden. Hverdagsaktivisme er vejen frem, hvis vi skal redde kloden, lyder det fra Signe Wenneberg.

Signe Wenneberg fortæller levende og morsomt om hverdagsaktivisme og små konkrete ting, man selv kan gøre. Det handler om klima, miljø og om bæredygtighed. Og det handler om den HVERDAGSAKTIVISME - som Signe Wenneberg, der er lokal og fra Haslev, arbejder så meget med.

Hendes motto er, at ingen kan gøre alt - men alle kan gøre noget… Vi skal høre om alt fra madspild, burhønseaktivisme, husbyggeri, urban gardening og så en lille smule om noget lokal gin. Det bliver ikke kedeligt.

Tilmelding på oestsjaelland.aof.dk eller telefon 5631 6912. Billetter kan også købes i døren.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Så er det jul på Gymnastikefterskolen Stevns
- Kommunen inviterer til dialog om Håndværkerskolen
- Det gamle træ, oh lad det stå - men det gjorde det ikke
- Mange medaljer til Naya fra Dalby ved svømme-NM
- Klimavenlig gadebelysning på vej til Faxe Kommune
- Sprit- og narkokørsel
- Advarsel fra Politiet
- 90 sangere og 17 musikere i Haslev Kirke
- Rema1000 i Haslev modtog Virksomhedsprisen
- Julekoncert i Faxe Kirke den 12. december
- Hør RoKoGo-koret i Roholte
- Aftensang når det andet lys tændes