Julemarked på Brøderup Efterskole

Mandag 25. november 2019 kl. 08:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julemarked på Brøderup Efterskole
Brøderup: Er der noget der kan trække mennesker til, så er det det årlige julemarked på Brøderup Efterskole.

Igen i år sørger eleverne for, at julehyggen breder sig i det sydsjællandske. Det sker, når efterskolen slår dørene op til det traditionsrige julemarked, lørdag den 30. november fra kl. 13.00 - 16.00.

Eleverne står selv for at lave juledekorationer, adventskranse, julepynt, julebukke og lækkerier som julekonfekt, julebag og slik. Der vil derfor være gode muligheder for at få købt ind til decemberhyggen, værtindegaver til julens arrangementer og måske ryger der også en julegave eller to med i købet.

Dertil sørger eleverne for, at gæster kan købe gløgg og æbleskiver i bageriet, varme vafler med is, kage og kaffe/the/kakao i cafeen samt lette frokostanretninger i spisestuen.

For børn og barnlige sjæle vil der være et lege- og aktivitetsland i hallen, der vil være elevindslag med juleunderholdning, lige som man kan gøre et godt loppekup i loppeshoppen og måske være heldig at vinde i julelotteriet, hvor der er fine præmier.

Overskuddet fra årets julemarked bliver delt i to. Den ene halvdel doneres til et godt formål som eleverne bestemmer, mens den anden halvdel kommer til at gå til elevernes ønsker til forbedringer rundt omkring på efterskolen.

Der er således rig mulighed for at få en hyggelig, julet eftermiddag fyldt med alt godt til ganen og julestemningen.

Eleverne glæder sig til at byde alle velkommen på skolen, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Maria Børsting Pedersen forlader Haslev-Faxe Posten
- På flugt gennem krigshærget Polen og Tyskland
- HTT-klubmestre 2020
- Kimmie fejres på fredag
- Aktivt halvår i Kunstklubben Faxe
- Der lukkes for vandet
- Så er det ud i bølgerne - der er vinterbadefestival
- Byd på en svæveflyvetur, frokost med borgmesteren og en tur i skovtårnet
- To gode shows i Karise indenfor fem dage
- Verdensstjerne giver koncert i Haslev
- Lokalt rengøringsfirma vil gøre en forskel
- Brygmesteren fortæller om den gode øl
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst