Udvalg følger borgerrådgiverens råd

Torsdag 7. november 2019 kl. 15:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Udvalg følger borgerrådgiverens råd
Borgerrådgiver Anne Thielemann har „brokket sig” - nu forsøger udvalg at gøre det bedre...

Faxe Kommune: Socialudvalget og Beskæftigelses & Integrationsudvalget får nu lavet en handleplan som følger borgerrådgiverens råd i den seneste årsrapport.

Kommunikationen med borgerne og sagsbehandlingen skal forbedres markant.
Stram op. Så kort kan borgerrådgiverens seneste årsrapport opsummeres.

Det har Faxe Kommunes Socialudvalg og Beskæftigelses & Integrationsudvalg lyttet til, og udvalgene har nu et klart budskab: Der skal handles på de problemstillinger, som borgerrådgiveren har præsenteret i sin seneste årsrapport.

På udvalgenes møde i november bliver der fremlagt en konkret administrativ handleplan, som organisationen skal arbejde efter.

Begge udvalg har hovedfokus på, at de ansatte inden for udvalgenes områder kommunikerer godt, klart og tydeligt med borgerne. Men hvert af de to udvalg ønsker yderligere, specifikke indsatser.

Beskæftigelses & Integrationsudvalget kræver fokus og handling på borgervenlig digitalisering og bedre arbejdsgange på beskæftigelsesområdet.

Og Socialudvalget kræver fokus og handling på bedre belysning af sager, at der bliver lavet handleplaner for borgerne og at kommunen opfylder frister i sagsbehandlingen af borgernes sager.

- Det vil ikke altid være sådan, at borgerne er enige i kommunens afgørelser. Men den enkelte borgers møde med Faxe Kommune skal foregå på en måde, så man føler sig hørt og imødekommet. Vi skal kommunikere klart og tydeligt, siger Nellie Bradsted, formand for Socialudvalget.

- Borgerrådgivernes årsrapport peger på områder, hvor der er potentiale for forbedring. Det gør vi nu noget ved med en handleplan, som tager udgangspunkt i god forvaltningsskik og borgernes retssikkerhed. Begge udvalg har store forventninger til, at indsatsen vil gøre en markant forskel, tilføjer Nellie Bradsted.

Handleplanen vil være forankret i Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Den vil byde på flere interne undervisningsforløb med følgende overskrifter og indhold:
Bedre sagsbehandling: Arbejdsglæde, færre klager, øget kvalitet, bedre samarbejde, tillid, kvitteringsbreve, Outlook kommunikation, borgerrådgiverens opgaver, viden og hvordan vi anvender den.

Den gode afgørelse: Tillid-forståelse, færre klager, sprog, juridiske krav, sprogets betydning når vi møder borgeren.

Kommunikation: Hvordan kommunikerer vi klart og tydeligt med borgerne, både mundtligt og skriftligt, og hvordan skriver sagsbehandler en god læsevenlig afgørelse.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst