Elever og lærere har gjort Hylleholt skole flottere

Tirsdag 12. november 2019 kl. 08:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Er der problemer, så brug det nye løsningshjul...

Faxe Ladeplads: Når samtlige elever og lærere tager fat på en opgave, og er indstillet på at give den en skalle, så kan der udrettes meget. Rigtig meget.

Det beviste alle på Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads i sidste uge, hvor skolebøgerne var pakket væk, for at give plads til en masse opgaver, hvis formål var at gøre skolen pænere og bedre.

Haslev-Faxe Posten mødtes på skolens kontor med skolesekretær Karin Bruun, skoleleder Linda Tadsen og tre energiske elever, Sofie, Sofie og Sebastian der to avisen med rundt på skolen - både indenfor og udendørs.

For det var alle vegne der var blevet arbejdet på at gøre skolen pænere og sjovere - og så endda på en klima- og miljøvenlig måde.

Masser af borde og bænke, som mildest talt så forfærdeligt slidte ud, var blevet malet i alverdens farver og bagefter lakeret, så de kan holde i mange flere år.

Et andet sted havde Sebastian knoklet sammen med andre elever på at grave stolper og bildæk ned i jorden, og derved skabt en sjov forhindringsbane - og det bliver man beskidt af, så der var vist noget tøj der skulle i vaskemaskinen, og sko der skulle vaskes...

Sofie viste stolt en frisbeegolfbane frem som hun havde været med til at lave. En velfungerende bane, der er lavet af genbrugsting.

Hun havde også været i køkkenet, hvor der ugen igennem blev lavet maget lækker mad til hele skolen. Klimavenlig mad vel at mærke - og avisens udsendte kunne konstatere, at man sagtens kan lave pandekager af linser - oven i købet meget velsmagende pandekager.

Kom og se sommerfuglene flyve ud af bogen...

Sofie, altså den anden Sofie, tog avisens udsendte med på biblioteket, for at vise at hun havde været med til at lave sommerfugle der kom flyvende ud af en bog. Kom og se, sagde hun - for det var lettere at vise end forklare.

I al sin enkelthed gik det ud på at der var malet en bog på væggen og så var der lavet en masse sommerfugle i pap. De blev klistret op på væggen, hvorved værket fremstod nærmest tredimensionelt.

Mange andre steder var der også lavet meget flotte dekorationer på skolen.
I et lokale blev der arbejdet på at male sjove motiver på stakitter, der efterfølgende blev sat op forskellige steder udendørs - og man må sige at de friske motiver og farver lyser op på de ellers lidt kedelige bygninger.

I et andet lokale var eleverne lige blevet færdige med et flot løsningshjul. Et løsningshjul... hvad er nu det for noget? Det er et stort rundt hjul, lavet som et lykkehjul. Opstår der en konflikt, kan man dreje på hjulet, og så bruge den løsning hjulet ender på: at sige pyt, slå sten saks papir, tale sammen osv.

Der var også blevet lavet flere store musikinstrumenter til udendørs brug, og på rundvisningen gav skoleleder Linda Tadsen og Sofie en demonstration på hvordan man kunne spille på et af dem - eller larme...

Nu var det hele ikke arbejde. Der var også tid til fornøjelser, for to gange i løbet af ugen, kunne eleverne komme i biografen - på skolen - og se en lille film, hvortil der blev serveret popcorn.

Sofie, Sofie og Sebastian fortalte at det havde været en rigtig god uge, hvor man arbejdede sammen på tværs af klasserne - store og små i samlet flok.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Så er det jul på Gymnastikefterskolen Stevns
- Kommunen inviterer til dialog om Håndværkerskolen
- Det gamle træ, oh lad det stå - men det gjorde det ikke
- Mange medaljer til Naya fra Dalby ved svømme-NM
- Klimavenlig gadebelysning på vej til Faxe Kommune
- Sprit- og narkokørsel
- Advarsel fra Politiet
- 90 sangere og 17 musikere i Haslev Kirke
- Rema1000 i Haslev modtog Virksomhedsprisen
- Julekoncert i Faxe Kirke den 12. december
- Hør RoKoGo-koret i Roholte
- Aftensang når det andet lys tændes
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst