Pris til Lasse Houengaard fra Finn L & Davidsen

Torsdag 31. oktober 2019 kl. 11:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Pris til Lasse Houengaard fra Finn L & Davidsen
Fornem pris til Lasse Houengaard

Haslev: Lasse Houengaard, indehaver af Finn L & Davidsen, har netop modtaget prisen som Årets Regionale Temaprisvinder på Sjælland ved Årets Ejerleder 2019_

Han fik prisen for at have skabt en virksomhedskultur, hvor formål og værdier udgør en tydelig rettesnor - både internt og eksternt. Han fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved kåringen i PwC’s nye kontorlokaler på Eventyrvej i Ringsted.

Temaprisen går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, formål og værdier, og derigennem er lykkedes med at skabe konkurrenceevne og succes til inspiration for andre ejerledere.

- Lasse Secher Houengaard har med fokus på sin vision og mission skabt et værdisæt, der fremtræder klokkeklart, og som fornemmes tydeligt i både kulturen og den daglige drift i virksomheden, udtaler Lars Vagner Hansen, director i PwC i Ringsted, og fortsætter:

- Alle ansatte lever efter virksomhedsværdierne, som er udarbejdet af medarbejderne i fællesskab. Lasse har været drevet af procestankegangen og ønsket om målrettede resultater og har ladet sine ansatte gå forrest og selv ‘sat sig bagerst i bussen’ for at skabe det fundament, der nu udgør værdierne og kulturen i virksomheden.

- Lasse har fokus på at bidrage til dannelsen af fremtidens medarbejdere og tilbyder bl.a. lærlingeprogrammer, hvor nytænkning og forståelse inden for uddannelsesområdet er i fokus. Derudover vægter han efteruddannelse og udvikling af sine ansatte højt, og det er en af grundene til, at virksomheden og de 150 medarbejdere i dag har stor succes og går forrest inden for branchen, siger storkundedirektør i Nykredit, Peder Nitz.

Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør, Jakob Ullegård, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2019 på Sjælland er Lasse Secher Houengaard:

- Lasse er en ejerleder, der investerer langsigtet og tænker innovativt. Han formår at udvikle sin forretning i en ellers traditionel branche med en vision om at gå forrest og med fokus på troværdighed, empati og frihed under ansvar at skabe værdi for sine medarbejdere og sine kunder. Det skaber vækst og udvikling, og det skal han som ejerleder anerkendes for.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst