Kirkens Korshær afholder julemarked i Kirkehuset

Onsdag 6. november 2019 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kirkens Korshær afholder julemarked i Kirkehuset
Haslev: Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Haslev gør en ekstra indsats for at skaffe penge til arbejdet blandt socialt udsatte. De afholder genbrugsjulemarked i Kirkehuset en 15. november.

Den kolde tid er på vej samtidig med at julen nærmer sig. Kulde og jul er to faktorer, der gør, at de socialt udsatte føler sig endnu mere udsatte.

Der er brug for varme tæpper, soveposer, et varmt bad og mulighed for overnatning på herberger eller natcafeer. Der er brug for at skabe øjeblikke i varmestuerne, hvor de socialt udsatte møder ansatte og frivillige, der udviser omsorg og nærvær.

Julen er en vanskelig tid for ensomme og socialt udsatte. De savner et hjem at lune sig i eller nogen at lune sig sammen med.

- Der er brug for ekstra midler i den kolde tid og i julen. Ekstra midler så ensomme, fattige og udsatte kan få de mest basale ting som et måltid mad, et varmt bad og en seng at sove i. Det er basale ting, de fleste af os tager for givet, siger Karen Bryld Hansen fra Kirkens Korshær i Haslev.

Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Haslev vil gerne gøre en ekstra indsats for at skaffe penge så endnu flere socialt udsatte får mulighed for at opleve lidt varme, omsorg og nærvær.

Derfor inviterer Kirkens Korshær til nogle hyggelige timer med mulighed for rigtig gode genbrugsindkøb, hvor alle de juleting, de har fået ind i løbet af året, bliver sat til salg.

Det foregår fredag den 15. november kl. 14.00 til 20.00 i KIRKEHUSET, Kirkepladsen 8 i Haslev.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst