Fjer i Hatten - badminton, sjov, leg og spisning

Tirsdag 5. november 2019 kl. 10:21

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fjer i Hatten - badminton, sjov, leg og spisning
Først spillede og legede man i badmintonhallen

Fjer i Hatten - badminton, sjov, leg og spisning
...og bagefter var der spisning og hygge
Tre forældrepar, til børn i Haslev Badmintonklub, har oprettet Forældregruppen Fjer i Hatten.

- Vi har et ønske om at vores børns badminton-aktivitet skal rumme en masse badmintonspil, men også nogle sociale aktiviteter. Børnene har nogle eminente trænere, og vi forældre kunne derfor byde ind med nogle sociale arrangementer.
Vores første arrangement var „Spil og Spis” og tilslutningen var stor - dejligt, fortæller Mette Windahl Lorentzen - med en fjer i hatten...

Spillerne mødtes fredag den 25. oktober i badmintonhallen. De startede med at præsentere „dagens ja-hat”, hvor børnene sidst på dagen skulle stemme på den deltager, der havde udvist mest engagement, kampgejst og holdånd.

Dernæst måtte de kaste sig ud i en navneleg - der var nemlig deltagere fra flere forskellige hold, der ikke kendte hinandens navne. Dernæst gik de over til balle-bold, hvor alle blev iklædt velcro-dragter. Det var virkelig sjovt, og alle fik sved på panden, og der blev kæmpet og spillet godt sammen.

- Efter en lille pause lavede vi tre stafetter, hvor der skulle samarbejdes for at lykkes, og til sidst skulle aftenens sejeste træner kåres. Nikoline vandt disciplinen, og det var lige før, det ærgrede os forældre - alle tre trænere havde nemlig virkelig givet den gas hele aftenen, så det havde været ønskeligt at kåre både Nikoline, Mikkel og Bastian som aftenens træner-team, siger Mette Windahl Lorentzen.

Da deltagerne havde klædt om, gik de samlet til Apoteket. Her havde man været så heldige at få lov at låne et lokale, hvor de kunne spise aftensmad. Mens der blev spist legede de endnu en lille leg.

Alle fik udleveret en elastik, de satte rundt om håndledet. Nu gjaldt det om at erobre de andres elastikker. Det gjorde man ved at få de andre til at sige ordet „nej” - lykkedes det, fik man deres elastik. Den med flest elastikker vandt legen. Det gav virkelig nogle sjove situationer, og børnene (og trænerne ikke mindst) gik meget op i det.

Efter spisningen stemte alle børn på den holdkammerat, de synes havde gjort sig fortjent til „dagens ja-hat”.

- Det var skønt at se, hvor spredte stemmerne var, og der var tæt løb om at erobre prisen, fortæller Mette.

Forældregruppen ser frem til at holde endnu et arrangement for de unge mennesker. Deres næste arrangement er „nat-minton” i januar, hvor de skal lave forskellige lege i mørke - f.eks. badminton med lys i fjerbolden.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst