Verdens Gang - børn og unges sociale liv er truet

Tirsdag 5. november 2019 kl. 08:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Verdens Gang - børn og unges sociale liv er truet
Fortnite

Verdens Gang - børn og unges sociale liv er truet
Aksel Wolter
VERDENS GANG leveres af Aksel Volter

Pludselig midt i efterårsferien gik computerskærmen i sort. Hverken varm kakao, tilbud om en gåtur eller tilbud om flere lommepenge kunne trøste de mange børn og unge foran pc - skærmen. FORTNITE var gået i sort.

I radioen udtalte en såkaldt digital pædagog, at brugerne var i fare for at få sociale traumer og få skader for livet. Mange unge især drenge bruger dagligt mange timer med at spille Fortnite. Det kan fås til alle spilplatforme og går ud på, at 100 spillere kæmper om at være den sidste overlevende i spillet. Ganske socialt, ikke?

Fortnite gik i løbet af 2018 fra at have 40 millioner brugere til over 200 millioner på verdensplan.Men Fortnite er også en „koncertsal”, hvor millioner kan opleve koncerter sammen, hjemme foran deres pc. Og er et „socialt forum”, hvor brugerne i hele verden kan chatte sammen.

I gamle dage kaldte vi det pennevenner, men med nutidens postvæsen er brevveksling en umulighed. Men alle disse tilbud erstatter ikke et rigtigt socialt liv, hvor personer er sammen i virkeligheden, på besøg hos venner og veninder og til live koncerter.

Fortnite er en kæmpe forretning og et pseudoliv i cyberspace, hvis tidsforbrug aldrig må overstige rigtigt socialt samvær. Spillere kan købe kostumer, våben eller dansetrin til deres figurer.

Kommunikationen mellem spillerne er ikke rigtig samtale, men kommandoagtig. De øvrige funktioner fremmer heller ikke de kompetencer, børn og unge skal bruge i det virkelige liv. At være sammen i cyberspace er underholdning. - Og en særdeles god forretning!!

De professionelle Fortnite-spillere var også ret oprørte. I juli blev der afholdt VM i spillet, hvor der var en præmiesum på 20 millioner kroner. Rune Kristian Lundedal Nielsen fra IT-Universitetet forstår godt, hvorfor de professionelle reagerer så kraftigt på lukningen.Men selvom en del brugere er blevet efterladt frustrerede, tror han, at Epic Games har valgt en smart strategi.- Det er sindssygt smart at skabe så meget hype. Den her event gør, at man får lyst til at spille igen, fordi der bliver gjort opmærksom på, der sker noget nyt.

For mange børn har det digitale fællesskab fået den samme betydning som fysiske fællesskaber. Men man bruger ikke alle sine fem sanser i den digitale verden. Man får ikke en krammer eller en high five.

Man spiller fysisk alene, og det må der ikke komme for meget af i et børneliv. Fortnite er bygget op af de bedste elementer fra andre succesfulde spil. Brugerne kan både konkurrere med hinanden, være medskabere i universet og være „sociale” sammen.

Spillene er designet sådan, at hvis man spiller meget, kan det risikere at gå ud over børnenes impulskontrol. Det tager de med i andre aspekter af deres liv, så de hurtigere bliver vrede, når de for eksempel bliver afbrudt for at skulle spise, lave lektier eller det er sengetid.

Efter sigende skulle børn som altid er „på” risikere nedsættelse af deres kreativitet. Kreativitet er en hjernefunktion der kræver ro og tilbagetrækning. Sammen med et hold af andre psykologer, er David Madsen, psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed.

Næsten dagligt er han i kontakt med unge, som har udviklet en skadelig afhængighed af computerspil eller sociale medier, og her er Fortnite en af de store syndere.

- Vi får cirka fem henvendelser om ugen fra unge, der føler sig så afhængige af spillene, at de ikke kan slippe dem. De er ofte deprimerede, ensomme og angste. Jo mere de graver sig ned i spil-universet, jo mere bliver verden udenfor ukendt for dem, siger psykolog David Madsen. Netop Fornite er ifølge ham designet på en måde, så det er særdeles vanedannende for børn og unge.

De har været geniale til at bruge alle de elementer, der virker i andre spil i forhold til at fastholde spillere så længe som muligt. Og så er der et belønnings-system, hvor man kan optjene virtuelle mønter, så man kan få adgang til særlige fordele i spillet. Netop belønningssystemet spiller ifølge gaming-psykologen en central rolle for det afhængighedsskabende element.

Man bliver belønnet hele tiden på forskellige måder, når man spiller. Når belønningssystemet aktiveres, så udskilles der dopamin i hjernen, som giver os en følelse af velvære. Det kender vi fra andre sammenhænge - for eksempel kram, god mad eller chokolade, siger psykologen og tilføjer:

- Problemet med den massive frekvens af dopamin er, at hjernen nedregulerer følsomheden over for dopamin. Det betyder, at det ikke længere er lige så fedt at score i fodbold eller løse et regnestykke, fordi man ikke kan mærke den dopamin, der bliver udskilt, fortæller David Madsen.

Forældre, der er bekymrede over, at deres børn og unge tilbringer for meget tid foran deres pc, må desværre starte med dem selv. Læg smartphonen til side, luk din egen computer og vær mere til stede. Før du i fællesskab kan lave regler med dine børn om internet adgang, skal du selv gå foran med et godt eksempel.

Ingen dårlige undskyldninger a la „jeg må lige checke min arbejdsmail” - „Jeg har en vigtig samtale” o.s.v. Uha, det bliver svært, men ikke umuligt!!

Kilde: Wikipedia og Bloomberg m.fl.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst