Stort loppe- og kræmmermarked i Faxehallen

Tirsdag 22. oktober 2019 kl. 14:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Stort loppe- og kræmmermarked i Faxehallen
På søndag den 27. oktober er der et stort loppe- og kræmmermarked i Faxehallen fra kl. 10 til 15 arrangeret af Lopperiet.

Det er et marked af den gode gammeldags slags, hvor du, i varme og tørvejr, kan møde andre mennesker, jage det gode loppefund og ikke mindst prutte om prisen.

Det er Lopperiet, som besøger Faxe for første gang, og borgerne har bakket godt op om markedet, så der venter de besøgende en fyldt hal med masser af gode gamle/brugte sager, så mon ikke der er nogle gode loppefund mellem de 75 stader.

- Vi forsøger at skabe nogle hyggelige markeder, som tiltaler mange. Stadeholderne er en blanding af hovedsageligt private med behov for oprydning i gemmerne og så mere rutinerede Loppekræmmere, fortæller Brian Bidstrup fra Lopperiet.

Staderne skal hovedsageligt sælge gamle/brugte ting eller husflid. Derudover er der få stader med nye kvalitetsprodukter, som passer fint sammen med de gamle ting og sager. Lopperiet er dog meget opmærksomme på, at markedet hovedsageligt består af gamle/brugte ting og husflid, hvorfor de har en regel om, at minimum 80% af staderne sælger netop det.

- Det er vores ambition at alle, stadeholdere, hallen, de besøgende og vi som arrangører får en god dag. Samtidig er det en stor bonus, at vi alle er med til at støtte genbrugstanken. Mød op og gør et rigtig godt fund. Det andre ikke længere har brug for, står du måske lige og mangler, slutter Lene Bidstrup der driver Lopperiet sammen med sin mand Brian.

Der opkræves 30 kr. i entre, børn under 14 år er gratis ifølge voksne. Hver time trækkes der lod på indgangsbilletten blandt sidste times solgte billetter med flotte præmier til de heldige.

Læs mere på lopperiet.com

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
- OL-svømmer Julie Kepp besøgte Haslev
- SF inviterer til dialogmøde om Østbanens fremtid
- Kan politiet lave fartkontrol om aftenen? Ja!
- På kanten af livet - foredrag med Per Larsen
- Julehygge i Karise
- Lyden der forsvandt
- Netværk for hjertesyge er en stor hjælp
- Små heste kan også dyrke sport - kom selv og se...
- Skovly Plante Deko - når du skal pynte op til jul
- Målet om at vinde VM er rykket nærmere for Kenneth
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst