Forudsigelighed for plejefamilier

Tirsdag 15. oktober 2019 kl. 10:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Forudsigelighed for plejefamilier
Indlæg af:
Christina Birkemose og
Laura Vestina Andréa, medlemmer af socialudvalget for Socialdemokratiet i Faxe Byråd.


I april 2019 anbefalede Kommunernes Landsforening, at kommunerne ændrer den måde, man lønner plejefamilier på. KL anbefaler nu, at man giver plejefamilier en fast løn gennem hele forløbet.

For os som socialdemokrater er det rigtigt at give plejefamilier så faste og forudsigelige rammer for deres arbejde, som muligt. En del plejefamilier har det samme barn gennem mange år. I løbet af årene kan det blive en tungere eller lettere opgave, alt afhængigt af barnets behov for støtte. Så ændrer lønnen sig. Jo bedre barnet får det, jo mindre bliver lønnen.

Faxe Kommune er én af de kommuner, der endnu ikke tilbyder fast løn til plejefamilier. Lønnen ændrer sig, hvis barnets behov ændrer sig. Det kan betyde, at når et barn får det bedre under ophold hos en plejefamilie, så går plejefamilien ned i løn. Dermed kan der skabes grobund for situationer, hvor plejebørn kommer i klemme.

Plejefamilier åbner deres hjem og hjerter for børn, som har behov for det. De løfter en vigtig og uerstattelig opgave i vores samfund, og derfor er det uacceptabelt at arbejdsvilkårene er som nu.

Vi har netop indgået et budgetforlig, der tilfører 16 millioner til indsatsen for udsatte og sårbare børn. Faxe Kommune skal møde børnene med et helhedssyn på den enkeltes muligheder og potentiale, frem for deres begrænsninger og mangler. Derfor mener vi, at det er naturligt at modellen for aflønning af plejefamilier flugter med dét menneskesyn, som ligger bag investeringen i sårbare børn og unge.

Det giver ikke mening, at Faxe Kommune fortsat skal sætte plejefamilier ned i løn, når de opnår gode resultater. Det virker mod hensigten med anbringelsen af børn. Risikoen for at blive sat ned i løn med meget kort varsel har hidtil været et vilkår, som plejefamilier, børn og forældre måtte leve med, som et ekstra usikkerhedsmoment i en i forvejen vanskelig situation.

Vi vil derfor arbejde for, at Faxe Kommune indfører fast aflønning af plejefamilier.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kommunal dagpleje - også i Karise
- Behovet for kernekraft
- Skolebyen i det grønne lukker
- Vildledende oplysninger på Haslev station
- Bus 630R - Svar fra Ole Vive
- Bus 630R - hvordan kører den fremover?
- Rejsebrev fra Plan- og Kulturudvalgets formand
- Husprisen falder på landet i faxe Kommune
- Nyt museum en skuffelse
- Budgettet vidner om et byråd der vokser med opgaven
- Hul i hovedet...
- Haslevs 150 års stationsbyjubilæum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst