Familieteater og frokost

Tirsdag 22. oktober 2019 kl. 08:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Familieteater og frokost
De 4 ønsker
Haslev Kulturgruppe: Lørdag den 26. oktober kl. 11 er der familieteater og fællesfrokost på Kultunariet i Haslev.

Haslev Kulturgruppe har igen i år indgået et samarbejde med Steffen Sommerstedt og Faxe kommune for at sætte fokus på den gode teateroplevelse og den hyggelige stund og samtale efter forestillingen.

Konceptet hedder Familieteater og fællesfrokost og har til formål at danne en positiv og attraktiv ramme for kulturel samskabelse. I år er det forestillingen „De 4 ønsker” der kan opleves i Kultunariets store sal. Forestillingen handler om to familier, der har hver deres måde at modtage en fremmed.

Teatret Aspendos har skabt en humoristisk og nærværende genfortælling af et gammelt folkeeventyr. Det er en historie Steffen Sommerstedts egen far fortalte ham, dengang han selv var barn.

Steffens far fik den fortalt af sin far - altså Steffens farfar, som fik den fortalt af sin far - altså Steffens oldefar, som fik den fortalt af sin far - altså Steffens tipoldefar. Og tipoldefar, ja - han oplevede det hele selv - i virkeligheden!

Selvom det foregår engang for længe, længe siden - så længe siden, at det var dengang tipoldefar levede - er historien højaktuel den dag i dag.

Målgruppen er særligt børn mellem 4 og 10 år, samt deres voksne, men forestillingen kan ses af alle uanset alder.

Efterfølgende er der frokost med dejlig efterårssuppe med hjemmebagt brød og grønt. Grib chancen for at få en fin kulturstund sammen med dit barn eller barnebarn, hvor I sammen oplever skuespil på de skrå brædder med efterfølgende frokost og snak om jeres fælles teateroplevelse.

Billetter til dette arrangement koster 75,- kr. og kan købes vi Haslev Kulturgruppes facebookside og på place2book.dk via linket https://place2book.com/da/sw2/sales/7fluha8mu3

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- 14-årige Shahid fra Haslev blev Danmarksmester
- Kæmpe elkedel, anvisningsret og beskæftigelsesplan
- På søndag tændes juletræet i Rønnede
- Faustix løb med hele tre priser ved Club Award
- Hyggeligt juletorv på Gisselfeld
- Narkobilist forsøgte at stikke af
- Tyveri af taske - politiet søger vidner
- 18-årig havde ulovlige kanonslag
- Nu stiftes Buster - den nye filmklub
- Mit liv som Ulf - mød Ulf Pilgaard i Haslev
- Politisk enighed om optursforslag
- Og de nominerede er...
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst