På sporet af Kaj Munk

Mandag 7. oktober 2019 kl. 10:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

På sporet af Kaj Munk
Bråby: Den 4. januar 2019 var det 75 år siden at Kaj Munk blev likvideret.

Med afsæt i historien om Kaj Munk optræder visesangeren Shane Morkin i Bråby kirke torsdag den 10. oktober med nyskrevne melodier til en række udvalgte digte af Kaj Munk.

Shane Morkin tager publikum med på en rejse PÅ SPORET af personen Kaj Munk med en foredragskoncert om præsten, forfatteren og dramatikeren, som satte samtiden i stadig bevægelse. Han var snart for, snart imod og snart henholdende. Han lod ingen neutral. Kaj Munk begejstrede mange, men mødte også megen modstand.

Og han kan stadig sætte sindene i bevægelse - men hvorfor? Hvem var han egentlig og har han noget at sige i vores tid?

Kaj Munk er nok fortid, men rummer også en nøgle til fremtiden. Det kan man høre meget mere om ved foredragskoncerten PÅ SPORET af KAJ MUNK.

Gennem årene skrev Kaj Munk adskillige dramaer, hvoraf flere blev opført på det kongelige teater, samt en lang række digte, lige fra den traditionelle til den symbolistiske digtning, som man kender fra bl.a. Frank Jæger og Ole Sarvig.
Shane Morkin debuterede i 2013 med sin første CD-udgivelse og siden er det blev til en længere række udgivelser med egne sange, hvoraf flere har fundet vej til både inden- og udenlandske radiostationer, samt diverse optrædener på TV.

Shane Morkin er guitarist og sangskriver, og har i de seneste år optrådt som solist med fokus på egne viser og ballader. Alt sammen kædet sammen med fortællinger om sangene. Ved koncerten i Bråby kirke vil der også blive lejlighed til at høre nogle af Shane Morkins egne viser.

Efter koncerten byder menighedsrådet på en lille forfriskning.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst