Spøgelsesfilm i Hylleholt sognehus

Onsdag 2. oktober 2019 kl. 13:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Spøgelsesfilm i Hylleholt sognehus
Faxe Ladeplads: Mandag den 7. oktober kl. 19.00 er der film i sognehuset ved Hylleholt Kirke. Se „A Ghost Story”.

Hvis man tror at „A Ghost Story” er en gyserfilm, tager man fejl. På den anden side er der elementer i filmen som faktisk er uhyggelige, men på et andet plan.

Filmen opererer på andre præmisser end typiske handlingsfilm. Man følger først et ungt amerikansk par, som skal til at flytte. Kort efter ser man, at manden er død, og at han genopstår som et spøgelse, der vandrer tilbage til det hus, han kom fra.

Som spøgelse observerer han, hvad der foregår i huset, og man ser, hvordan han står betragtende til de begivenheder, der sker omkring ham. I filmen kommer spøgelset efterhånden til at repræsentere nogle grundlæggende menneskelige forhold i tilværelsen.

Et centralt tema i filmen er tab. I filmen fremstår spøgelset som et ikon på noget dybere. Vi oplever verden gennem spøgelsets perspektiv. Det kendetegner netop spøgelser, at de har mistet kontakten med livet og står som passive beskuere til en verden, de ikke længere er en del af, men som de samtidig ikke vil give afkald på.

I forhold til parforholdet har vi en mand, som forsøger at klynge sig til sin kone, der ikke længere kan være hos ham. Han bliver hvileløs i sit forsøg på at holde fast ved den gamle verden, som er tabt.


Udstiller vores verdens tragiske tilstand

Et undertema er forholdet mellem mænd og kvinder i vores verden i dag. Kvinderne fremstår som de aktive og levende, mens mændene er underligt passive. På den måde kan spøgelset repræsentere den maskuline races krise i vores nuværende samfund. Endelig giver en enetale af en mand til en fest i sidste del af filmen spøgelset en eksistentiel dimension, hvor det kommer til at repræsentere menneskehedens uforløsthed.

Det handler om vores tids tab af mening og kulturel dybde i den vestlige civilisation, hvor kold faktuel videnskab hersker og udrydder de åndelige aspekter af tilværelsen.

Set fra et kristent perspektiv har vi endnu en film, som udstiller vores verdens tragiske tilstand. Netop, fordi troen på det absolutte er bristet, ender menneskeheden som hvileløse spøgelser, der klynger sig til uholdbare holdepunkter i det materielle og i fortiden.

- Der er i sandhed brug for en Helligånd, som kan skabe nyt liv i de døde lagner. Når det er påpeget, har filmen dog noget grundlæggende vigtigt at fortælle om os mennesker. Uanset om vi kender Gud eller ej, forfalder vil let til at blive passive tilskuere til livet og klynge os til det forkerte. En seværdig film for den, som kan lide at tænke dybere over tingene, lyder det i beskrivelsen af filmen.

Sognepræsten Erik Kempfner kommer med et lille oplæg, inden man ser filmen, og så kan det være man kan tale om filmen under pausen og bagefter.
Filmen har danske undertekster, naturligvis. Kirken byder på popcorn, cola, rødvin, ost og kiks. Alle er i øvrigt velkomne til at bidrage med forslag til kommende film, som sendes til præsten på mail: ergk@km.dk.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst