Haslev Materialhandel - The Touch - fylder 30 år

Tirsdag 1. oktober 2019 kl. 08:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev Materialhandel - The Touch - fylder 30 år
To af de fire medarbejdere i The Touch i Haslev - Caroline Nielsen (stående) og butiksbestyrer Sisse Nielsen

_Haslev: Knapt to år, nærmere bestemt siden februar 2018, har der stået The Touch på facaden, men alligevel kan forretningen på Jernbanegade 26 fejre 30 års jubilæum.

Men den er altså god nok. For 30 år siden åbnede Svend Arne Svendsen Haslev Materialhandel - og tilsluttede sig Matas. Men de senere år er der sket meget med Matas - bl.a. har en kapitalfond overtaget kæden og opkøbt de fleste selvstændige forretninger der var tilknyttet kæden.

Men Svend Arne Svendsen ville ikke sælge sin del af kæden, og han ønskede at stå helt frit med hensyn til hvilke varer der skulle sælges i hans butik - eller butikker, for han ejer flere - så derfor meldte han sig ud af kæden og skabte The Touch.

I Haslev er det Sisse Nielsen der er butiksbestyrer, og hun har arbejdet i forretningen i to omgange og har i alt 14 års ansættelse i Haslev Materialhandel, så hun ved hvad der rører sig i byen - og hvad man skal kunne tilbyde kunderne.

- Der er mange kunder der virkelig sætter pris på, at her i butikken har vi alle de varer man normalt forbinder med en materialhandel. De ved at her kan man få alt, fortæller Sisse Nielsen.

Og det har hun ret i. Der er vist ikke den ting, som man forbinder med en rigtig materialhandel, som man ikke kan få hos The Touch i Haslev.

Så her kan du købe en stok, husholdningsartikler, kemikalier, alt til personlig pleje, helsekost diverse ting til sportsudøveren og meget, meget mere.

Der er også en shop i shoppen, nemlig Mens Shop - en afdeling hvor man har samlet alt til mænd, fra shampoo over cremer og deodoranter til skægpleje. Så det er let at være mand - man går bare ind i Mens Shop og finder det man skal have. Mænd gider nemlig ikke ose rundt - de kommer ind, køber hvad de skal, og går igen...

The Touch fejrer de 30 år over hele to uger - uge 40 og 41 - med masser af gode tilbud, og spændende arrangementer, som f.eks. en dag hvor man kan få tester om man får nok vitaminer og meneraler, en dag hvor man kan få en BMI-test og en da med fokus på makeup.

Dertil en del andre arrangementer, som du kan se mere om i en annonce i avisen - eller ved at kigge ind i The Touch.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
- Mission Afrika i Haslev fylder 30 år på fredag
- Tre VUC’er går sammen om VUC Erhverv Sjælland
- Juleaften bliver en god aften i Café Paraplyen
- Julestue på Det Gamle Seminarium på søndag
- Ny slagter og slagtermester i Meny i Faxe
- Så er der stand-Up på Bykroen i Haslev
- Den ene sneg sig ind - den anden råbte op
- Besøg Ginbutikken på Hesede Hovedgård
- Mads har kloge hænder