Ny sæson i Filmklubben Bogart

Tirsdag 17. september 2019 kl. 14:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny sæson i Filmklubben Bogart
Haslev: Nu starter en ny sæson i filmklubben Bogart_

Bogarts formål er at vise interessante, lidt sjældne film, som ikke umiddelbart har fundet frem til alle biografer i Danmark ved deres premiere. Filmene, der er søgt varieret i forskellige genrer og fra forskellige lande er med til at nuancere det almindelige filmrepertoire. Og klubben har undgået film, der har været vist i Haslev Bio tidligere.

Bogart har en aftale med Haslev Bio om, at filmene vises dér den første mandag i hver måned fra 7. oktober til 2. marts, altså i alt seks fosterstillinger.
En kort oversigt

1) Silvio og de andre (Italien 2018): Elegant komediedrama om den magt, dekadence og ødselhed der, herskede i Berlusconis regeringstid.

2) Tårnet. (Frankrig, Sverige og Norge 2018): Om konflikten mellem Israel og Palæstina og palæstinensernes tilværelse i flygtningelejre. Flygtningelejren skildres gennem 11. årige Wardis øjne. Filmen er en animationsfilm.

3) Britt-Marie var her (Sverige 2019). Sørgmunter film om en 63-årig kvinde, der forlades af sin mand og må danne sig en ny tilværelse. Om at drømme stort midt i al elendigheden. Hovedrollen spilles af allestedsnærværende Pernille August.

4) Made in Bangladesh. (Bangladesh 2019) Drama om en gryende og nødvendig fagbevægelse i et land, der langt fra er så velorganiseret som vores. Samtidig er filmen også en beretning om kvinders vågnende bevidsthed om deres stilling i samfundet.

5) Parasite. (Sydkorea 2019) Komedie/drama om en fattig familie, der lever i totalt slum, men så får arbejde - og dermed chancen for et bedre liv - hos en rig familie. En kugleskør, uhyggelig og tragisk fortælling om ulighed, der skaber distance mellem mennesker. Filmen fik De Gyldne Palmer på Cannes Filmfestival 2019.

6) Sorry we missed you. (England 2019) Socialrealistisk drama om en families trange kår i et uforstående, moderne engelsk samfund. Palmevinder i Cannes for bedste kvindelige hovedrolle. Filmens instruktør Ken Loach var også instruktør på filmen „I Daniel Blake” som Bogart tidligere har vist.

Mange flere oplysninger om Bogart og yderligere omtale af filmene, kan ses på hjemmesiden www.bogarthaslev.dk. Der ligger endvidere brochurer på Haslev Bibliotek og i Haslev Bio.

Læs mere om kontingent og indmeldelse på hjemmesiden.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst