Vi skal huske historien

Tirsdag 10. september 2019 kl. 11:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vi skal huske historien
Ole Vive og Anette Mortensen er klar til at klippe skarpt overvåget af Peter Gravlund

Faxe/Stevns: Fredag den 30. august var der inviteret til åbningsreception på Østsjællands Museum, der nu har til huse på det gamle rådhus i Faxe.

Åbningen blev markeret med taler af museumsdirektør Peter Gravlund, borgmester Ole Vive (Faxe), borgmester Anette Mortensen (Stevns) og museumsinspektør Berit Stage.

- Vi er heldige at have et godt samarbejde mellem de to kommuner - Faxe og Stevns, sagde Peter Gravlund, der i øvrigt kun har siddet i stillingen som museumsdirektør i 14 dage.

- Vi har nu de tre hovedsites; Stevnsfortet med Koldkrigsmuseet, Geomuseum Faxe og nu Museumsbygningen her i Det gamle Rådhus. Alle de tre lokaliteter - og begge kommuner - skal danne udgangspunkt for mange flere aktiviteter og tilbud, f.eks. foredrag, byvandringer, podcast og events, fortsatte Peter Gravlund, inden han fik sagt tak til de mange involverede parter og gav ordet videre til Anette Mortensen.

Og lige her blev der et øjebliks forvirring og undren blandt de fremmødte gæster. For i stedet for at være klar med sin tale stod borgmesteren og fumlede med sin mobiltelefon.

- Vent lige lidt. Jeg skal lige have delt et opslag på Instagram, sagde hun med ryggen mod publikum og mobiltelefonen hævet op over sig,
Først da hun derefter gik i gang med sin tale, gik det op for forsamlingen, at det lille optrin skam var fuldt planlagt.

- Østsjællands Museums nye særudstilling handler om de lokale historier, og nu har jeg lige delt en af mine historier på Instagram, indledte hun nemlig og fortsatte:

- Det er historien om, at museet har fået nye lokaler, og at vi sammen samtidig åbner denne særudstilling om de lokale historier her i Faxe og Stevns.
Kun ved at dele vores historier med hinanden, kan vi sikre vores fortid – vores fælles historie.

Borgmester Ole Vive var ikke sen til herefter at tage tråden op efter Anette Mortensen, da det blev hans tur til at holde tale.

-Tak til Anette – som jo netop med sit opslag på Instagram har været med til at gøre det, et museum skal kunne: Nemlig at koble fortid og nutid og dokumentere vores historie for eftertiden, sagde han.

- Alle de historier, vi nu deler på sociale medier, bliver jo også museumsstof en gang. Så måske kommer mine børnebørn til at gå rundt i et digitalt univers og grine af, hvordan morfar så ud den gang, museet åbnede og undre sig over, hvor meget verden har forandret sig – og mærke glæden over, at der også er ting, der ikke forsvinder, fortsatte Ole Vive og kom i den videre tale bl.a. ind på alle de lokale fortællinger og det store lokale engagement, der præger befolkningen i bpde Stevns og Faxe kommune.

Efter også Berit Stage havde sagt et par ord, blev det røde bånd klippet i smukt samarbejde mellem de to borgmestre, og herefter var der åbent ind til den flotte særudstilling, Liv, landskab og brutalisme, der handler både om lokalhistorien og rådhusbygningens historie.

Her kan man bla. se nostalgiske limonader og øl fra lokale bryggerier, udstilling og fortællinger fra de gamle havne, nyere tids arkitektur fra rådhusbygningen og originale badedragter fra starten af 1900-tallet, Og lige præcis på en af de gamle badedragter ses et tydeligt tegn på, hvorfor det er så vigtigt at kende historien. Det der engang betød et, kan nemlig have en helt anden betydning i dag. Går man helt tæt på den ene badedragt, kan man nemlig se en helt masse små nydeligt broderede soltegn. I dag er soltegnet for det fleste kun kendt under betegnelsen hagekors.

Af Birgitta Kristina Carlberg


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Velbesøgt høstmarked
- Råbte efter politiet – havde kniv
- Smag på Mexico
- Business Faxe - tre emner på én eftermiddag
- DcH Haslev afviklede et flot sjællandsmesterskab
- Kirkehøjskole: Menneskesyn under forandring
- Hvad koster en plejehjemsplads?
- Dalby-brødre fik guld og sølv ved DM i Speedskating
- Faxe Rotary sikrer parkinson-dans
- Få tjekket din hund i Faxe - betal hvad du formår
- Ny brolægger uddannet
- Donation fra Ladies Circle til Mødrehjælpen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst